“Kammerat Napoleon”, måske bedre kendt under sin engelske titel “Animal Farm” fra 1945 er en klassiker, som mange har stiftet sporadisk bekendtskab med, enten i gymnasiet eller som en af de mange fænomener, man har hørt om så mange gange, at man synes, man kender det så godt uden præcis at vide, hvad det er. Selv hører jeg til den første kategori. Jeg husker svagt at have læst et kapitel eller to af romanen til engelsk-undervisningen i gymnasiet, men som så meget andet i den periode, var det af pligt og ikke af lyst, og derfor blev mødet med dette sociale portræt kort og overfladisk. For nylig hørte jeg så den danske oversættelse som lydbog på Mofibo og havde en…

  Jeg er stor fan af Virginia Woolf, men læste for første gang “Til Fyret” i sin fulde længde for nylig. Romanen bliver sammen med Mrs. Dalloway og The Waves betegnet som hendes hovedværker. Når man kommer fra en moderne, skandinavisk roman, kræver det et øjebliks tilvænning at komme ind i Woolfs sprog og billeder. Woolfs skrivestil kaldes “stream of consciousness” – strøm af bevidsthed – og er et forsøg på at komme så tæt som muligt på vores måde at være i verden på som mennesker: den ene tanke afløser eller afbryder den anden, tusind indtryk fra vores omgivelser blander sig hvert sekund med vores indre, vores minder og vores fremtidsdrømme, ofte i en pærevælling, som hjernen konstant forsøger…

Det, man i første omgang bemærker, når man læser “Girl, Woman, Other”, er den poetiske skrivestil, hvor tekstens opbygning får lov at have sin egen betydning og rolle at spille som i et digt. Og det fungerer godt og bliver hverken generende eller akavet i forhold til fortællingen. Det skyldes, at teknikken ikke bliver brugt som en meningsløs og kunstig skriveøvelse, men har en praktisk funktion for forfatterens kommunikation med læseren. I det hele taget har Bernardine Evaristo en evne til at holde en samtale igang med sin læser gennem hele bogen, hvilket for mig er et stort kvalitetstegn, fordi det tilføjer et ekstra lag til læseoplevelsen. I bogen kommer tolv forskellige kvinder til orde i hvert deres kapitel. De…

Foråret er endelig kommet, og hvad er bedre for en bog-elsker end at sidde i forårssolen med en god fortælling, der spiller med på den særlige energi og stemning, som strømmer ind over os på denne årstid. Måske har vi mere end nogensinde brug for noget, der giver os håb og fred dette forår. Her er mine fem bud. Om foråret af Karl Ove Knausgård Hvis du ikke allerede har læst noget af Karl Ove Knausgård, så gør det. Hvis du har brug for en forsmag, inden du kaster dig over hans storværk “Min kamp”, som jeg også varmt kan anbefale (se mere her), er det mindre firebindsværk opkaldt efter årstiderne et godt sted at gå til. “Om foråret” er…

Jeg holder mig normalt langt fra selvhjælpsbøger. Det kommer nok af en fordom om, at forfatterne bag ikke har en videnskabelig funderet viden om det emne, de skriver om, men udelukkende rådgiver andre på baggrund af egne erfaringer. I virkelig mange tilfælde kan det være yderst problematisk, da en god løsning på et problem eller en udfordring for et menneske kan være katastrofalt for et andet. Især når problemerne er alvorlige. Jeg blev alligevel interesseret i “Hjernesmarte børn”, da den dukkede op, som foreslag til mig på Mofibo. Det var helt sikkert emnet, der nu taler til mig, efter jeg selv er blevet mor, og åbenbart er mere tilbøjelig til at søge gode råd og vejledning hos andre. Det tiltalte…

Jeg er stor fan af historiske romaner, navnlig dem der handler om fortidens magthavere, især de kvindelige, specielt dronningerne. Jeg bliver nemt opslugt, næsten misundelig, af at læse om mennesker med exceptionelle liv og indvirkninger på deres land og nationalhistorie. De historiske kendsgerninger og fortidsbeskrivelser skal imidlertid gerne blandes med et interessant handlingsforløb og karakterer, som man kan identificere sig med og forstår på tværs af århundrederne. Margrete den første er Danmarks store dronningenavn fra fortiden. Det er hende, vi fortrinsvis kender og kan læse om i litteraturen (selvom der er mange flere vigtige kongelige kvinder at tage af, hvilket flere og flere forfattere heldigvis også gør), og der hviler derfor en vis ærefrygt omkring hende. Det er helt sikkert…

Polarnatten er en roman, der temmelig vellykket viser den stemning og de betingelser, der gjorde sig gældende i 1956 på et af Nordens mest unikke og udsatte steder: Svalbard, nord for polarcirklen. Inspirationen til romanen kommer eftersigende fra Heidi Sævareids egen mormor og morfar, som netop tog med deres to døtre fra Oslo til kulminebyen Longyear det år. I romanen får ægteskabets mandlige part, Finn, arbejde som læge på hospitalet, mens den kvindelige part, Eivor, er medfølgende hustru. Mens Finn straks får nok at gøre på hospitalet, føler Eivor sig hurtigt fremmedgjort fra stedet og de mennesker, der bor der. Naturen er rå, det er mørkt halvdelen af året, og når isen lukker havet til om efteråret, er man lukket inde….

“Jorden under mig” berører mange af de temaer, jeg altid er klar til at beskæftige mig med, også når jeg læser: Forholdet mellem forældre og børn, barndom og opvækst, arv mellem generationer. Denne erindringsroman foregår i 1980ernes udkantsdanmark, hvor kartoffelkuren sender gårde på tvang og familier i ruiner. Det gælder også Helles familie, der ved bogens begyndelse bor på den slægtsgård, Helles far har arvet af sine forældre, og som er i store økonomiske vanskeligheder. På trods af farens grove gemyt, er han den af de to forældre, Helle føler, hun hører sammen med, og derfor slår det hende måske ekstra hårdt, da det store vendepunkt kommer, og farens skyldfølelse, skam og psykiske problemer kulminerer i et selvmord i hans egne…

Jeg havde glædet mig til at læse “Fuglene synger baglæns”, en debutroman med et ualmindeligt indbydende omslag, skrevet af en moden kvindelig forfatter, og udgivet på et nyt, moderne forlag. Det ærger mig derfor, at bogens indhold ikke levede op til den instagram-venlige indpakning. Hovedtemaerne er ellers interessante og nogle af mine all-time favorittemaer: konsekvenserne ved vores forskellige valg i livet, det nære venskab mellem voksne kvinder samt vores uvilje mod at forlade forhold, arbejdspladser eller steder, der piner os. Desværre fortaber historien og pointerne sig for mig i den sproglige afvikling, som fremstår uigennemtænkt og minder mig om den, man finder hos en del andre forfattere med journalistisk baggrund, der bruger sproget som et dueligt redskab til at fortælle en…

Det har længe irriteret mig, at jeg mærkeligt nok har meget lidt styr på kunsthistorien. Jeg kender de fleste af -ismerne og delvist deres rækkefølge, men vil have svært ved, på stående fod, at nævne mere end ét eksempel på en kunstner eller et værk inden for nogen af stilarterne. Derfor ledte jeg for nylig efter en god kunsthistoriebog, som kunne afhjælpe noget af min uvidenhed. I min søgning faldt jeg over “Gennembrud”, som udkom i slutningen af 2021. Det var et perfekt fund, for mens jeg ved meget lidt om kunsthistoriens strømninger, ved jeg til gengæld alt for godt, at det gælder for den som for litteraturhistorien og næsten alt anden historieskrivning, at kvinder indtil for ganske nyligt har…