Den perfekte første sætning

Når man først har indset det, kan man næsten ikke forstå, hvordan man tidligere har overset det: første sætning i en roman eller novelle er vigtig. Er den god, kan den blive definerende for hele værket. Den kan endda blive den krog, som får din fortælling til at blive hængende, husket og få en plads i litteraturhistorien.

Det er selvsagt vanvittigt svært at skrive noget som helst, der kan leve op til det. Men som med næsten alt andet oplever jeg, at øvelse er nøglen til det hele. Og erfaring. Min erfaring er, at første sætning først bliver rigtig god, når jeg er nogenlunde i gang med historien og ved, hvem og hvad den handler om. Det er jo meget logisk, at hvis en sætning skal kunne rumme en hel fortælling, må man i det mindste vide, hvad det er for en fortælling, den skal rumme.

Derfor er min første sætning til at begynde med som regel en slags arbejds-sætning, som ikke behøver være særlig god, men bare skal sætte historien i gang, ind til den bliver erstattet af en bedre.

Med mindre selvfølgelig at første sætning er fortællingen fra begyndelsen. Det kan ske, at man pludselig får en fantastisk sætning ind i hovedet, som er så betydningsmættet og fin, at den kan inspirere en hel historie. Udfordringen bliver så at være tro mod denne sætning et helt værk igennem. Jo mere jeg arbejder med første sætninger, jo oftere føler jeg også, at de kommer til mig “af sig selv”.

For at øve mig, har jeg et par gange lavet en sætnings-brainstorm. Her skriver jeg alle de gode sætninger, jeg kan komme i tanke om ned. Indtil videre har jeg kun lavet øvelsen med en bestemt historie i tankerne, og har stadig til gode at prøve det uden nogen historie, hvilket også er langt sværere: jo friere en brainstorm er, jo sværere er den. Hjernen har brug for benspænd og rammer at holde sig til for at arbejde godt. Men det er min plan snart at forsøge alligevel. Måske med et tema for øje som hjælp.

Hvordan laver I første sætninger?

Her er et par af mine favoritter blandt berømte første sætninger:

• “I dag døde mor. Eller måske i går, jeg ved det ikke.” – Den fremmede af Albert Camus
• “Mrs. Dalloway sagde, at hun selv ville købe blomsterne.” – Mrs. Dalloway af Virginia Woolf.
• “Det er en universel accepteret sandhed, at en enlig, velhavende mand må ønske sig en kone.” – Stolthed og fordom af Jane Austen.
• “Jeg havde en farm i Afrika ved foden af bjerget Ngong.” – Den afrikanske farm af Karen Blixen.
• “I lang tid gik jeg tidligt i seng.” – På sporet af den tabte tid af Marcel Proust.

Har du en favorit første-sætning? Eller vil du dele en af dine egne? Skriv den i kommentarfeltet herunder 🙂