Vil du læse den igen?

Under corona-nedlukningen gav jeg mig selv den udfordring at begynde at læse alle de bøger, jeg havde på min bogreol i stedet for at købe nye: https://storyline.dk/2020/04/16/laeseprojekt-under-corona/. Som mange andre havde jeg nemlig masser af ulæste værker stående, som jeg i årevis bare er sprunget let hen over, men ikke desto mindre har slæbt med mig fra flytning til flytning. Til hvad nytte? Når man er glad for bøger, vokser ens bogsamling automatisk over årene. Min var efterhånden virkelig stor. Og da jeg gik i gang med mit corona-projekt, opdagede jeg, at nogle af de bøger jeg havde, egentlig ikke rigtig sagde mig noget. Jeg læste dem alligevel, det havde jeg forpligtet mig til, men ville jeg komme til at læse…

Farmors bøger

  For tre år siden døde min farmor, som betød utrolig meget for mig. Det er svært at nævne alle de ting, som hun nåede at give mig, for der er så meget. Hun var en stor inspiration, ikke bare for mig, men for mange. Men især for mig, som var så tæt på hende fra jeg var helt lille. En af de mere konkrete ting, hun har efterladt sig, er en mindre bogsamling. Her taler jeg ikke om hendes egne bøger, altså dem hun skrev, men om gamle, fine klenodier af både dansk og international litteratur, som jeg husker fra hendes forskellige hjem gennem min barndom. Læs også: Min bedstemors historie Jeg fik lov til at arve en hel…

Den perfekte første sætning

Når man først har indset det, kan man næsten ikke forstå, hvordan man tidligere har overset det: første sætning i en roman eller novelle er vigtig. Er den god, kan den blive definerende for hele værket. Den kan endda blive den krog, som får din fortælling til at blive hængende, husket og få en plads i litteraturhistorien. Det er selvsagt vanvittigt svært at skrive noget som helst, der kan leve op til det. Men som med næsten alt andet oplever jeg, at øvelse er nøglen til det hele. Og erfaring. Min erfaring er, at første sætning først bliver rigtig god, når jeg er nogenlunde i gang med historien og ved, hvem og hvad den handler om. Det er jo meget…

Fuglene synger baglæns

Jeg havde glædet mig til at læse “Fuglene synger baglæns”, en debutroman med et ualmindeligt indbydende omslag, skrevet af en moden kvindelig forfatter, og udgivet på et nyt, moderne forlag. Det ærger mig derfor, at bogens indhold ikke levede op til den instagram-venlige indpakning. Hovedtemaerne er ellers interessante og nogle af mine all-time favorittemaer: konsekvenserne ved vores forskellige valg i livet, det nære venskab mellem voksne kvinder samt vores uvilje mod at forlade forhold, arbejdspladser eller steder, der piner os. Desværre fortaber historien og pointerne sig for mig i den sproglige afvikling, som fremstår uigennemtænkt og minder mig om den, man finder hos en del andre forfattere med journalistisk baggrund, der bruger sproget som et dueligt redskab til at fortælle en…

Musik at skrive til

  For mig kan det godt blive for stille, når jeg skriver. Så er det, som om mine egne ord runger i hovedet som dumpe lyde i en kirke. Indimellem må der musik til at gøre teksten bare en smule melodisk. Mange har det nok på samme måde. Musik har evnen til at påvirke os i mange retninger, blandt andet til at koncentrere os og fokusere, men også til at binde tankerne kønnere sammen. Det kommer selvfølgelig an på musikken. Helt ny musik med tekst kan godt virke distraherende på mig, fordi jeg kommer til at sidde og lytte og tænke over teksten på nummeret i stedet for på min egen tekst. Især hvis sproget i sangen er det samme…

Barsels-skriverier

Der har været meget stille på storyline.dk det sidste års tid, og er du kommet ind på siden for at finde en ny boganbefaling, beklager jeg, at du er gået forgæves. Forhåbentlig har du fundet brugbare anbefalinger andre steder. Jeg håber dog, at du nu vil komme til mig igen for inspiration til nye læseoplevelser 🙂 Jeg kan ikke skyde skylden på Corona, som har sat verden i stå for mange, men i mit liv blot har været en parentes i forhold til en stor privat forandring. Nemlig, at jeg er blevet mor til en lille dreng. Jeg troede naivt, at min graviditet skulle gå med at læse og skrive på livet løs, men kvalme, træthed og tiltagende fysisk udmattelse…

Læseprojekt under Corona

Jeg flyttede for ikke så længe siden til en ny bolig, og det indebar, selvfølgelig, den store opgave først at pakke bøger i flyttekasser og derefter pakke dem ud igen det nye sted. Jeg glemmer altid, hvor tidskrævende det er. Det er først, når man har haft hver eneste bog i hånden og bukket sig ned for at lægge dem i kasser eller tage dem op for at stille dem på plads, at man virkelig forstår, hvor mange man faktisk har! Men selvfølgelig skulle de med, alle sammen. Som for mange andre bogelskere, er mine bøger sammen med billeder og bestemte ting indbegrebet af hjem, og det nye hjem kan først erstatte det gamle, når bøgerne er på plads. Jeg…

Vi husker først og fremmest de mandlige forfattere

Professor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC Anne Birgitte Richard mødte som ung studine op på filologisk laboratorium for at finde værker af den kendte svenske forfatter Victoria Benedictsson, men fandt ikke noget. Heller ikke under pseudonymet Ernst Ahlgren. ”Jeg spurgte bibliotekaren lige så flinkt: hvorfor står der ikke noget af hende? Hun svarede: ’Jamen hun er jo ikke interessant. Kun for hendes forhold til Georg Brandes’.” Lige siden har Anne Birgitte Richard været opmærksom på den ulighed, der er mellem mandlige og kvindelige forfattere i litteraturhistorien. Hun har selv været medarbejder på Nordisk Kvindelitteraturhistorie, hvor man blandt andet har forsøgt at  skrive litteraturhistorie udelukkende på kvindelige forfattere for at se om det kunne lade sig gøre….

En bog i gave

I maj måned lagde jeg en ny meningsmåling ud på Storyline.dk’s facebookside, hvor jeg spurgte jer om en boggave altid er et hit. Resultatet blev 50/50 mellem de, der mente ”ja, alle elsker bøger” og de, der svarede, at ”bøger er ikke for alle”. Jeg svarede selv ja til spørgsmålet. Jeg ved selvfølgelig godt, at alle ikke elsker bøger. Mange vil uden tvivl meget have sig frabedt en boggave. Jeg har endda oplevet at sidde en juleaften, hvor et voksent familiemedlem ytrede, idet hun pakkede sin gave op: ”Det er da forhåbentlig ikke en bog! Jeg hader bøger!” Det var en bog. Den var fra mig. Den var nøje udvalgt, og jeg var helt sikker på, at hvis hun ville…

Refleksion #3: Søg inspiration og nye indtryk

Andre skrivende kender det uden tvivl. Man er kommet godt i gang med sit projekt, man har målet for øje, og man forskanser sig med sin computer i dagevis for ikke at blive distraheret eller forstyrret af noget som helst. Jeg skal skrive! Jeg har lært, at den strategi indimellem kan være en fejl. For pludselig sidder man bare og stirrer på skærmen og den blinkende cursor uden nogen form for resultat, og med mindre man har lagt digitale benspænd ud for sig selv, ender man – ender jeg – på komplet uvedkommende steder som Facebook, Twitter og Netflix. Jeg har lært, at i stedet for hidsigt at tvinge mig selv tilbage til dokumentet og forsøge at fremmane et engagement…

Refleksion #2: Vær tålmodig!

Min sidste refleksion handlede om udfordringen ved at finde ud af og derefter fastholde, hvad den bog jeg skriver, egentlig handler om (se refleksion #1). Selvom jeg stadig kæmper med den udfordring, føler jeg, at jeg i løbet af den sidste måned er kommet tættere på en mening, en sammenhæng og måske endda et budskab. Ikke særlig overraskende er det alt sammen kommet til syne efterhånden som jeg har fået sat flere ord på papiret. Det er først, når byggeklodserne lægges, at der kan forme sig et mønster. Faktisk har jeg været inde i en god stime af ord og handling de sidste dage. Sætninger i meningsfulde scener er kommet forholdsvis nemt til mig, når jeg har holdt koncentrationen. Jeg…