Jeg havde glædet mig til at læse “Fuglene synger baglæns”, en debutroman med et ualmindeligt indbydende omslag, skrevet af en moden kvindelig forfatter, og udgivet på et nyt, moderne forlag. Det ærger mig derfor, at bogens indhold ikke levede op til den instagram-venlige indpakning. Hovedtemaerne er ellers interessante og nogle af mine all-time favorittemaer: konsekvenserne ved vores forskellige valg i livet, det nære venskab mellem voksne kvinder samt vores uvilje mod at forlade forhold, arbejdspladser eller steder, der piner os. Desværre fortaber historien og pointerne sig for mig i den sproglige afvikling, som fremstår uigennemtænkt og minder mig om den, man finder hos en del andre forfattere med journalistisk baggrund, der bruger sproget som et dueligt redskab til at fortælle en…