
Når man først har indset det, kan man næsten ikke forstå, hvordan man tidligere har overset det: første sætning i en roman eller novelle er vigtig. Er den god, kan den blive definerende for hele værket. Den kan endda blive den krog, som får din fortælling til at blive hængende, husket og få en plads i litteraturhistorien. Det er selvsagt vanvittigt svært at skrive noget som helst, der kan leve op til det. Men som med næsten alt andet oplever jeg, at øvelse er nøglen til det hele. Og erfaring. Min erfaring er, at første sætning først bliver rigtig god, når jeg er nogenlunde i gang med historien og ved, hvem og hvad den handler om. Det er jo meget…