Kampen mellem brødre

Den moderne kulturs historie

Den moderne kulturs historie. Gads Forlag. Foto: Therese

For et par år siden læste jeg et semester på Litteraturvidenskab på Københavns Universitet som en del af min journalistuddannelse. Det er jeg glad for, jeg gjorde, for på et enkelt semester fik jeg udvidet min litteraturforståelse og interesse for de store værker med mange kilometer.

For det første var det fantastisk at bruge helt semester udelukkende på at læse og forstå noget af den bedste litteratur, der er skrevet. For en der elsker bøger, er det ren luksus.

For det andet blev jeg introduceret til nogle værker og forfattere, jeg ikke tidligere havde stiftet bekendtskab med, og som strøg direkte ind på toppen af listen over mine all-time favoritter.

Jeg fik blandt øjnene op for Marcel Proust og ”På sporet af den tabte tid”, og jeg blev dybt betaget af Robert Musil og ”Manden uden egenskaber”.

For det tredje blev jeg mindet om, hvor meget ekstra det kan give læseoplevelsen, at man sætter sig ind i den historiske periode, som en forfatter beskæftiger sig med. Det er selvfølgelig et privilegie at kunne tage sig tid til det, men ikke desto mindre er det anbefalelsesværdigt.

En god baggrundsforståelse føjer mange lag til forståelsen og udbyttet af den fortælling, man sidder med og ikke mindst til forfatterens motivation og budskab.

Læs også: “Manuskripter kan ikke brænde”

Semestret beskæftigede sig med den moderne litteratur fra 1850-1950. Jeg fulgte to fag, hvor det ene havde fokus på udvalgte værker og analysen af dem, og det andet tog fat på den historiske periode fra et litterært perspektiv.

Det moderne er en periode i historien, hvor der kommer fokus på frihed og fornuft. Forskellige strømninger i den vestlige verden pegede på, at hverken religion eller tradition længere burde styre den enkeltes handlinger. Kulturen var noget, der stod til forhandling, mens følelserne var det, der drev og motiverede den enkelte. Det er den kultur, som det samfund vi kender, baserer sig på og som vi til dels stadig lever i.

Den moderne kultur var dog også karakteriseret ved en tro på fremskridtet og fremtiden, som blev bekræftet og hjulpet på vej af industriens fremgang og udvikling. Med den fulgte også tilstrømningen til byerne.

Det fik forfatterne til at tage fat på storbyeksistensen, det industrielles indflydelse på mennesket og vores kulturer, vores frihedsbegreber, køn og videnskabens betydning. Det var også en periode med to store verdenskrige, som vendte alt på hovedet.

Ved at forstå de stemninger og forandringer, som f.eks. fandt sted henover hundrede hæsblæsende år, forstår vi hvad periodens forfattere og deres fortællinger var påvirkede af og hvorfor samt hvad de stadig prøver at fortælle os.

En af de bøger vi blev bedt om at læse på baggrundsfaget, var antologien ”Den moderne kulturs historie”, redigeret af Gert Balling, Henrik Reeh, Mette Sandbye, Martin Zerlang og Mikkel Bogh. Professor Martin Zerlang som jeg var så heldig at have som underviser og forelæser i løbet af semestret, har skrevet det sammenfattende forord til bogen.

Læs også: Kampen mellem brødre

I den finder man både fantastiske, inspirerende og skræmmende tekster af periodens største tænkere og forfattere, herunder Theodor W. Adorno, Hannah Arendt, Charles Baudelaire, Simone de Beauvoir, Sigmund Freud, Virginia Woolf, Thomas Mann, Friedrich Nietzsche og Johannes V. Jensen.

De har både noget på hjerte i forhold til tidens forandringer, tanker og udfordringer, men de fleste af dem, navnlig forfatterne, får sat ord på dem på en måde, så man for alvor forstår.

I teksten ”Maskinerne” skriver Johannes V. Jensen f.eks.:

”Maskinen staar der paa blanke Staalstøtter, den er ikke udsat for at vakle paa Grund af en Halucination. Den arbejder med uafbrudt Sikkerhed under sine Betingelser, skønt ingen Tænker formaar at forestille sig eller følge den Vekselfart, hvormed Stemplet og Gliderne deler Dampen mellem sig og mønter Spændingen ud i Bevægelse. Enhver organisk Reaktion tager sin Tid, selv saa lidt som at overskue Tallet 15, men Maskinen nøler ikke, venter ikke paa Besked – i samme Nu Hastigheden bliver en forsvindende Grad større, slaar Regulatorkuglerne ud og mindsker Tilgangen af Damp (…)

Byen selv er trængt sammen som en Maskine. Men det er glemt, at de Fornødenheder, man telefonerer til Butikerne efter, dem maatte man før søge korporligt i Skovene… kun Ønsket om fremdeles at faa det nemmere er ikke glemt. Den Sultne mættes, men Sulten er lige evig. De store elektriske Vogne slæber sig ned ad Gaden; paa en Time kan man faa overset Paris, medens man drømmer om at befærde Skyvejene over Alverden med Luftskib… ”

Antologien bliver min uges anbefaling. Men også en generel anbefaling af litteraturvidenskabelige tekster og bøger, der tager fat på de perioder, som de romaner du læser og elsker beskæftiger sig med.

Du kan købe bogen her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Kampen mellem brødre