De 5 bud: Fortællinger om frygtelige forældre

“Manuskripter kan ikke brænde”

Bulgakov, anbefaling

Mesteren og Margarita af Mikhail Bulgakov. Læs mere på Rosinante-co.dk

Manuskripter kan ikke brænde bliver det sagt i ”Mesteren og Margarita”, men meget andet går op i røg, når djævlen og hans ledsagere hærger det sovjetiske Moskva for en tid. Det gælder både kjoler, sko, bygninger og mange af indbyggernes forstand, som bliver presset ud af form, da de bliver udsat for slængets forskellige påfund.

Romanen af Mikhail Bulgakov foregår i mellemkrigsårenes Sovjet, da Satan selv i form af en professor Woland aflægger Moskva et besøg, ledsaget blandt andre af en sort kat, der går oprejst og finder stor fornøjelse i at hyle alt og alle ud af den med sine tricks og selvretfærdige enetaler.

Gruppens helt store nummer finder sted i Varietéteatret, hvor en mand får revet hovedet af og bagefter sat det på igen efter publikums ønske. Det regner med penge i salen, og samtlige kvinder blandt publikum bliver inviteret op på scenen, hvor de frit kan vælge mellem fantastiske stykker tøj og sko, som de må bytte ud med det gamle de har på.

Alle herlighederne forsvinder imidlertid igen, da de uheldige senere står i butikker, går på gaden eller forsøger at betale noget med de erobrede penge, som forvandler sig til avispapir. Mange ender på det psykiatriske hospital, hvor man forsøger at gøre noget ved deres forvirring.

Hvis man selv prøver at holde orden på alt, hvad der sker og bliver sagt i ”Mesteren og Margarita” risikerer man selv at blive en smule skør i hovedet. Det hele er meget syret, men til gengæld fortalt satirisk genialt, så man hurtigt slipper behovet for at finde den nøjagtige mening med det hele og i stedet lader sig rive med af løjerne og vanviddet.

Navnlig er der nogle fantastiske dialoger, som sprudler af forfatterens indsigt i menneskers komiske tankerækker, meningsudvekslinger og ikke mindst misforståelser. Det er raffineret humor, som hæver sig over jokes og punchlines, men rammer læseren subtilt i erfaringen med et indforstået glimt i øjet.

Selvom fortællingen kan være svær at holde styr på, er der ikke desto mindre masser af guldkorn og fine budskaber i teksten. For eksempel, at fejhed er menneskets værste last, hvilket må siges at være en eviggyldig og stadig aktuel anklage. Derudover er den store kærlighed og medfølelse uovervindelig.

Læs også: Forår = Romantik = Austen

En af romanens hovedpersoner er forfatteren, der af sin kæreste Margarita bliver kaldt for Mesteren. Han har skrevet en roman om Pontius Pilatus og dennes kvaler i forbindelse med Jesu korsfæstelse. Dele af romanen bliver gengivet i romanen og som læser får man en klar følelse af, at den har en litterær kvalitet.

Men Mesterens roman bliver afvist, da ingen vil eller tør udgive den. Mesteren får dermed heller ikke adgang til det litterære selskab i Moskva, som i øvrigt har deres egen klub med medlemskort.

Margarita er den eneste, der tror på Mesteren, som til gengæld bliver så fortørnet og deprimeret over sin fiasko, at han også kommer på sindssygehospital.

Margarita bliver kort efter opfordret til at gøre Woland en tjeneste. Hun skal agere den nøgne værtinde ved et bal, hvor alverdens afdøde svindlere og tyraner er inviteret. Margarita indvilliger og får som tak muligheden for at give sin kæreste oprejsning. På vejen får hun også straffet de litterære kritikere, som ikke ville udgive Mesterens roman.

Det kunst-, kulturliv og embedsværk der bliver portrætteret i romanen er et parnas, som fedter for styret i byen og i landet og som holder provokerende og udfordrende kunst og ord tilbage.

”Mesteren og Margarita” var i sig selv et oprør mod despotiet og den medfølgende fejhed, som Bulgakov så i sin samtid under Sovjet-styret. Romanen beskæftiger sig med alt, hvad der kunne provokere de sovjetiske magthavere: Jesus eksistens, trolddom, Satan, dekadencen alle steder i samfundet, massernes dyrkelse materialisme og en kærlighed som kæmper imod de samfundsmæssige forpligtelser.

Ligesom Pontius Pilatus var for fej til at stå imod pøblen og dem, der ville Jesus til livs, er tidens kunstneriske gate-keepers for feje til at tage Mesterens roman.

Forfatteren til bogen skulle eftersigende selv være blevet overmandet af angsten for konsekvenserne ved at skrive romanen, som stillede det sovjetiske samfund i et dæmonisk lys. Tanken om at ende sine dage i en arbejdslejr, hvilket skete for flere af hans kolleger, fik på et tidspunkt Bulgakov til at brænde noget af sit manuskript. Men han fattede mod og gennemførte arbejdet. Han døde af sklerose før romanens udgivelse.

Hans berømte sætning ”manuskripter kan ikke brænde” lever videre, som et udtryk for troen på, at det frie ord altid overlever.

Det var mit første møde med ”Mesteren og Margarita” og jeg anbefaler den til alle, der har lyst til en stor sproglig oplevelse og et godt grin, men ikke går så meget op i de logiske sammenhænge. Logikken og fornuften er lagt på hylden, sådan som den var i samtiden og som den til stadighed bliver det. Nogle gange er der ikke andet for end at ryste forbløffet på hovedet over djævelskaben og finde de gyldne korn.

Køb bogen her: https://www.saxo.com/dk/mesteren-og-margarita_michail-bulgakov_haeftet_9788763808217

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De 5 bud: Fortællinger om frygtelige forældre