Læseprojekt under Corona

Barsels-skriverier

Pjerrot og månen. Fra De små synger.

Der har været meget stille på storyline.dk det sidste års tid, og er du kommet ind på siden for at finde en ny boganbefaling, beklager jeg, at du er gået forgæves. Forhåbentlig har du fundet brugbare anbefalinger andre steder. Jeg håber dog, at du nu vil komme til mig igen for inspiration til nye læseoplevelser 🙂

Jeg kan ikke skyde skylden på Corona, som har sat verden i stå for mange, men i mit liv blot har været en parentes i forhold til en stor privat forandring. Nemlig, at jeg er blevet mor til en lille dreng.

Jeg troede naivt, at min graviditet skulle gå med at læse og skrive på livet løs, men kvalme, træthed og tiltagende fysisk udmattelse gjorde det hurtigt stort set umuligt for mig at samle tankerne om noget som helst. Desværre! Siden fødslen er min hjernekapacitet langsomt vendt tilbage, og nu føler jeg efterhånden, at jeg er tilbage på sporet. Jeg kan i hvert fald nyde bøger som før og forsøger mig endda med at skrive! Derfor også dette blogindlæg, som forhåbentlig bliver det første i en genoptaget række på siden. Jeg glæder mig til at dele nye anbefalinger og top-5 med jer!

At skrive mens man er på barsel, er en anderledes proces, end når man er herre over sin egen tid. At få et barn betyder blandt andet, at tiden bliver en hel del mere abrupt end før. Man har ikke længere mulighed for det lange koncentrerede træk, hvor timerne bare flyver afsted, mens man sidder bøjet over tastaturet som i en meditation. Der er i stedet afbrydelse på afbrydelse, og det stiller krav til koncentrationen, som man er nødt til at finde hurtigt og bruge effektivt.

I begyndelsen var det utroligt svært for mig at koncentrere mig i små intervaller, så det mest nærliggende var at opgive på forhånd og i stedet sætte en film på. Men trangen blev alligevel for stor, og da jeg først kom i gang, fandt jeg ud af, at de pressede rammer fungerer overraskende godt, når man har vænnet sig til dem. I virkeligheden er det ikke så overraskende, da jeg altid har arbejdet bedst med en deadline truende foran mig, men bevidstheden om at jeg kan afbrydes hvert øjeblik, betyder at jeg arbejder effektivt og koncentreret, og får en hel del mere for hånden end jeg kunne have håbet på.

Jeg håber, det fortsætter, når min dreng vokser og udvikler sig. Jeg er klar over, at det måske bliver sværere og sværere at få ro, fordi han måske ikke sover flere gange i løbet af dagen og kræver mere og mere aktivering. Og jeg nyder min tid med ham og ville ikke være den foruden. Ikke desto mindre trækker den side af mig og mit liv lige så kraftigt som før.

Kvinder lykkes overalt med at skabe en karriere og en familie på én gang, hvilket er utrolig imponerende, når undersøgelser viser, at kvinder fortsat sidder med størstedelen af husarbejdet, barslen og pasningen af børnene. Mænd har dermed stadig mere plads til at forfølge deres karrieredrømme og gennem livet høste flere penge og prestige, alene af den grund. Men hvad når man er skrivende?

Det er normalt, at en kvindelig forfatter både får skrevet sine ting og samtidig kører en familie. Alligevel kan jeg blive nervøs ved at tænke på, om det er et tilfælde, at nogle af de største kvindelige forfattere i litteraturhistorien, f.eks. Woolf og Austen, aldrig fik børn? Må man vælge kunsten eller moderskabet? Kan man være i en skriveproces og samtidig forholde sig til bleer og sutteflasker? Graviditet, fødsel og barsel er ikke noget, der har plaget V. Jensen, Hemingway, Joyce og de andre. Blev deres forfatterskaber så store, fordi de ikke var belemret med også at skulle være primær børnepasser og husholder? Fordi de havde hustruer eller andre kvinder i deres liv til at klare den daglige dont?

Tiderne er skiftet, heldigvis. Vi deles mere om det, selvom det som Olga Ravn påpeger, stadig er en løgn, at der er ligestilling, når det gælder vores reproduktion og familieliv. Og det er ikke kun biologiens skyld. Vores samfund er stadig indrettet efter et ulige princip, hvor forventningerne til far og mor er forskellige, hvor mænd har ret til mindre barsel, hvor kvinder først og fremmest ses som mødre, når de får børn. Hvor den ene skal kæmpe mere for sin plads end den anden.

Og nu må jeg slutte. Min søn skal have mad.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Læseprojekt under Corona