En ærlig biografi om Ghita Nørby

De 5 bud: Om køn og feminisme

Foto: Therese

Jeg tror egentlig altid jeg har været feminist. Også inden jeg vidste, at der var noget, der hed feminisme.

Feminisme-begrebet dækker over en række politiske og sociale bevægelser og ideologier, som kæmper for, at kvinder får samme politiske, økonomiske, personlige og sociale rettigheder og muligheder som mænd. Fordi mænd og kvinder bør være ligestillet.

For mig betyder det at være feminist navnlig, at jeg ser store problemer ved, at vi som mennesker bliver defineret og definerer hinanden ud fra køn.

Det er meget begrænsende for alle køn, at vi absolut skal passe ned i den ene eller den anden kasse. At vi skal passe til de stereotyper, som vi har bygget op i samfundet over århundreder, om hvad det vil sige at være mand eller kvinde.

Også selvom undersøgelser gentagne gange har vist, at der er større forskel på mænd intern og kvinder internt end der er mellem mænd og kvinder.

For kvinder, har stereotyperne om dem blandt andet betydet, at kvinder generelt er blevet taget mindre alvorligt end mænd, og at de er blevet set som mindre kompetente, mindre troværdige og mere utilregnelige end mænd.

Når vi ser mænd og kvinder forskelligt, bliver mænd og kvinder også opfattet og behandlet forskelligt. Det giver ulighed og manglende ligestilling.

Det har haft store konsekvenser for kvinders muligheder for at leve det liv, de ønsker. Herunder at tage del i samfundet, i erhvervslivet, i videnskaben, i litteraturen og kunsten, i politik etc.

Derfor er kvinder selv i 2018 underrepræsenteret på mange af disse vigtige områder. Områder, hvor man har indflydelse.

 

  • Gender Trouble af Judith Butler

Gender Trouble af Judith Butler. Forlaget Taylor & Francis Ltd

Min interesse for køn blev for alvor vagt, da jeg i løbet af min bacheloruddannelse i antropologi stiftede bekendtskab med den faglitteratur, der knytter sig til emnet køn.

I sig selv var det interessant at finde ud af, at køn bliver forstået og udlevet forskelligt, forskellige steder i verden. Stereotyperne og de karaktertræk vi tillægger mænd og kvinder kan være forskellige fra kultur til kultur.

Det første store værk, jeg læste, var Judith Butler’s bog ”Gender Trouble” fra 1990. Kort fortalt argumenterer Butler for, at køn er en konstruktion. Det er en slags rolle vi på én gang konstruerer og spiller i løbet af vores liv i henhold til de stereotyper og forventninger samfundet har til rollen som enten mand eller kvinde.

Det er også sådan, jeg forstår køn. Vi spiller det så godt vi kan for at passe ind og blive accepteret af flokken. For mange føles det aldrig som en rolle, fordi den over tid bliver naturlig og tryg. Den bliver en del af os selv.

Butler’s bog er ret svær i sin originale form, så er man ikke samfundsvidenskabelig, vil jeg anbefale at læse uddrag eller udgaver med forklaringer undervejs.

Du kan købe bogen her.

 

  • The Second Sex af Simone de Beauvoir

The Second Sex af Simone de Beauvoir. Forlaget Vintage.

Kort efter læste jeg uddrag af Simone de Beauvoirs berømte værk ”Det Andet Køn” fra 1949. I bogen gennemgår De Beauvoir kvindens forskellige roller, hendes udvikling og den kvindeundertrykkelse, som finder sted i verden.

Hendes argument er, at gennem opdragelsen bliver piger og drenge gjort forskellige. I den forbindelse bliver kvinden til ”det andet køn”.

Mens mænd bliver formet til subjekter med tro på sig selv og deres egen suverænitet, bliver kvinder opdraget til at være det andet køn, som det første køn, manden, ser sig selv i forhold og i modsætning til.

Kvinden lærer derfor at se og forstå sig selv fra mandens perspektiv frem for sit eget. Det gør hende til en slave. I ægteskabet, for familien og i samfundet.

Du kan købe bogen her.

 

  • Bridging the Gender Gap af Lynn Roseberry og Johan Roos

Bridging the Gender Gap af Lynn Roseberry og Johan Roos. Forlaget Oxford University Press.

Som journalist har også beskæftiget mig køn og blandt andet læst to nyere værker om temaet køn og manglende ligestilling i Norden.

Bridging the Gender Gap af Lynn Roseberry og Johan Roos tager fat i det kønsopdelte arbejdsmarked og kønsuligheden blandt ledere i virksomheder, politik, uddannelse og NGO’er.

Forfatterne argumenterer for, at den manglende ligestilling bliver ved med at være et problem, så længe de der har autoritet og indflydelse til at gøre noget ved den, ved meget lidt om køn og hvordan det virker i deres egen organisation og i samfundet generelt.

De argumenterer desuden for, at de ideer og stereotyper vi tillægger mænd og kvinder skaber dårlige beslutninger i en virksomhed, og derfor er kønsulighed ikke bare et moralsk og økonomisk problem, men også et lederskabsproblem.

I bogen opstiller forfatterne syv af de mest almindelige forklaringer og undskyldninger for en fortsat ulighed mellem kønnene. De viser, hvordan de alle baserer sig på stereotyper og myter om mænd og kvinders evner og præferencer.

Du kan købe bogen her.

 

  • Det eneste køn af Katrine Kielos

Det Eneste Køn af Katrine Kielos. Forlaget Pressto.

I ”Det Eneste Køn” udfordrer Katrine Kielos de klassiske økonomiske teorier fra et kønsperspektiv.

Nationaløkonomiens fader, Adam Smith, skrev, at slagteren, bageren og håndværkeren ikke fremstiller deres produkter af velvilje, men fordi de tjener på det. Det er således egennytte, der sørger for, at vi får mad på bordet, sagde han.

Adam Smith glemte bare at fortælle, skriver Katrine Kielos, at hans egen mor gennem næsten hele hans voksne liv lavede aftensmad til ham.

Det er denne form for ironi og humor, som præger bogen samtidig med, at Kielos viser, hvordan de økonomiske teorier, som vores samfund bygger på, afspejler værdier og evner, der tillægges manden.

Manden er det eneste køn, der er repræsenteret i disse økonomiske teorier, og de har derfor været blinde for en anden økonomi, udover ”den usynlige hånd”, som Smith talte om, men som markedet også bygger på. Nemlig ”et usynligt hjerte”, hvilket vil sige en økonomi, hvor man gratis tager sig af andre.

For eksempel har kvinder i århundreder givet deres arbejdskraft gratis til familien og til samfundet som husmødre, mødre og døtre. Uden deres arbejde var samfundet faldet sammen. Alligevel fik de ingen økonomisk kompensation.

Kielos pointe er blandt andet, at hverken mænd eller kvinder altid handler rationelt og ud fra egennytte.

Du kan købe bogen her.

 

  • Privilege af Michael S. Kimmel og Abby L. Ferber

Privilege af Michael S. Kimmel og Abby L. Ferber. Forlaget Perseus Books Group.

I forbindelse med mit speciale i antropologi blev min feministiske horisont udvidet med begreberne privilegie og intersektionalitet.

Privilegier er noget, der knytter sig til køn, race, klasse, seksualitet og etnicitet, og de er afgørende for, hvordan du bliver mødt af og passer ind i verden omkring dig. Privilegier har derfor betydning for, hvor tryg eller utryg du føler dig, og hvor meget du skal kæmpe mod fordomme og begrænsninger udefra.

Som hvid, heteroseksuel, middelklasse mand i den vestlige verden er du det menneskelige udgangspunkt, det generiske menneske. Du bliver sjældent konfronteret med dit køn, din farve eller din socialklasse på samme måde som f.eks. en sort kvinde fra underklassen gør. Du er usynlig på den gode måde. Men dine privilegier gør dig også blind for, hvordan andre mennesker oplever og bliver mødt af verden.

Når man taler om intersektionalitet, handler det om, at de forskellige privilegie-kategorier påvirker hinanden og danner til sammen en særlig form for væren i verden.

Når vi taler om undertrykkelse af kvinder, er det et vigtigt perspektiv at have med, fordi ”kvinder” ikke er en homogen gruppe med ens problemer eller oplevelser. Der er således forskel på at være hvid, heteroseksuel kvinde og sort, homoseksuel kvinde.

Bogen ”Privilege” giver et godt indblik i netop de dynamikker og kommer med mange gode eksempler og billeder på, hvordan de fungerer og ikke mindst, hvordan vi selv kan være med til at bryde dem, ved at blive klar over dem i vores egne tanker og handlinger.

Du kan købe bogen her.

 

Du kan høre mig fortælle mere om mit syn på feminisme her.

Som journalist har jeg blandt andet skrevet om, hvordan kvinders bidrag til videnskab, krig og litteratur bliver glemt i historiefortællingen. Det kan du høre mig fortælle om her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

En ærlig biografi om Ghita Nørby