Billedet af Dorian Gray

[caption id="attachment_602" align="aligncenter" width="375"] Dorian Grays billede af Oscar Wilde. Lindhardt og Ringhof.[/caption] Jagten på skønhed, ungdom og perfektion. Selviscenesættelse og fokus på det overfladiske, succesfulde liv. Med det rette filter på et nøje udvalgt billede kan vi skabe, opretholde og formidle den historie om os selv og vores perfekte liv, som vi ønsker. Det er en karakteristik af vores egen tid, hvor sociale medier som Facebook og Instagram fungerer som spejlbilleder eller portrætter af vores perspektiv på verden, på livet og på os selv. Men fænomenet i sig selv er ældgammelt og var også aktuelt ved begyndelsen af det moderne, som vi lever i kølvandet af. Den gotiske roman, ”Billedet af Dorian Gray” af Oscar Wilde, udkom for første gang i sin helhed, om end i censureret form, i magasinet Lippincott’s Monthly Magazine i 1890, og stødte fra begyndelsen anmeldere og den brede victorianske offentlighed, som anklagede Oscar Wilde for at gøre vold på den offentlige moral. En længere og revideret version udkom i bogform i 1891 Romanen handler om Dorian Gray, en ung og smuk mand, både af sind og skind, som en dejlig sommer bliver portrætteret af den betagede kunstner Basil Hallward, der ser den smukke Dorian som sin muse. Gennem Basil møder Dorian Lord Henry Wotton, en hedonistisk adelsmand, som snart trækker den unge, uskyldige ind i aristokratiets verden, hvor skønhed og sensuel tilfredsstillelse bliver set som det eneste i verden, der er værd at søge og opnå. Wotton gør den, indtil nu, tilfredse unge mand opmærksom på, at hans skønhed med tiden vil falme og forsvinde. Dorian bør af alt i verden ønske sig evig skønhed og ungdom. Han bør sælge sin sjæl og bede til, at det er Hallward’s perfekte portræt af ham, der ældes og opslides i stedet for Dorian selv. Dorian, som nu frygter at miste den ungdom og skønhed, han har taget for givet, følger Wottons anbefaling. Ønsket går i opfyldelse, og Dorian kaster sig ud i et udsvævende og amoralsk liv, tilsyneladende uden konsekvenser. Kun hans portræt bliver mærket af den virkelige mands gradvist mere usle gerninger og usunde år, mens hans krop forbliver ung og smuk. Det viser sig dog, at tricket ikke forhindrer, at mandens sjæl vrider sig bag det smukke ydre. Romanen giver sin læser anledning til at reflektere over besættelsen af ungdom og skønhed, som vi stadig lægger under for. Er det virkelig dér vores fokus bør ligge? Gør det os lykkelige? Selvfølgelig ikke. Wildes roman viser det som en tragisk og smertefuld tvangstanke, der finder sit rette sygelige og skræmmende udtryk i den gotiske romans uhyggelige stemninger. Genren behandler som regel menneskets frygt for det ukendte og ukontrollable og har ofte overnaturlige elementer og parallelle universer, men i ”Billedet af Dorian Gray” er der ikke tale om spøgelser og monstre, men om en meget mere skræmmende og uforanderlig trussel om alderdom og død. Vi frygter alderdommen og døden og ofre vores sjæle på perfektionens og succesens alter. Vi forsøger at fastholde ungdommen gennem behandlinger, adfærd, livsstil, skønhedsalder, idoler og muser. Vores bestræbelser er kunstige og kan have fatale konsekvenser for sjælen, minder Wilde os om. Vores slette handlinger indhenter os til sidst og lader sig ikke skjule for evigt bag facaden, portrættet eller Instagram-filteret. Du kan købe bogen her: https://www.saxo.com/dk/dorian-grays-billede_oscar-wilde_haeftet_9788711895047