Derfor læser jeg helst flere bøger på én gang

[caption id="attachment_550" align="alignnone" width="1500"] Foto: Therese[/caption] I begyndelsen af april lavede jeg en undersøgelse på Storyline.dk’s facebookside. Jeg spurgte mine følgere, hvordan de helst læser/lytter: én bog ad gangen eller flere på én gang? 78 brugere stemte, og resultatet blev 49 % der læser én ad gangen og 51 % der læser flere på én gang. Jeg hører selv til de sidste. For nogle kan det måske virke uoverskueligt – måske endda blasfemisk – at sprede sin opmærksomhed over flere fortællinger på én gang. Læsning og lytning af en god roman kræver koncentration og fordybelse. Forfatteren har gjort sig umage. Forhåbentligt. Vi skylder vedkommende at fokusere på hendes værk. Eller hvad? Selvfølgelig kan jeg blive opslugt af en bog på en måde, der gør, at jeg helt mister lysten og interessen for at kaste mig rundt i andre læseoplevelser samtidig. Jeg har nok i den ene, og jeg har svært ved at slippe den for noget som helst. Men den slags læseoplevelser hænger ikke på træerne. I hvert fald ikke for mig. Jeg læser sjældent bare for at blive underholdt. Jeg kan godt lide den subtile samtale, der kører mellem læser og forfatter, når forfatteren også har gjort sproget, tematikken og strukturen til en levende og vigtig del af fortællingen. Men den type læsning kan indimellem blive tung. Den kræver så mange omdrejninger i hovedet, at man hurtigere bliver træt og trænger til en pause. Sådan som det også er med andre store fysiske og mentale præstationer. De er besværet og udmattelsen værd, men de kræver pauser. Derfor kan jeg så godt lide at kombinere de tungere værker, hvad end jeg læser eller lytter til dem, med noget helt andet. For eksempel læser jeg anden bog af ”Manden uden egenskaber” af Robert Musil, et monsterværk med verdens langsomste handling og næsten ingen fremdrift. Til gengæld er sproget og de menneskelige og samfundsmæssige betragtninger undervejs helt enestående, lærerige og imponerende. For at give denne mastodont plads, lytter jeg samtidig til lidt samtalebog med Lise Nørgaard og Cecilie Frøkjær, hører ”Sult” af Knut Hamsun og læser ”Ned til hundene” af Helle Helle. Det er fire meget forskellige bogprojekter med vidt forskellig stil, genre og stemninger. Til sammen fylder de min læselyst ud og forstærker indbyrdes min lyst til at gå videre med de andre. Men det er ikke den eneste grund til, at jeg læser flere bøger på én gang. Bøger er om noget stemninger og følelser gennem indlevelse og identifikation. Det er derfor ikke helt ligegyldigt, hvad man læser hvornår. Jeg har ikke nødvendigvis lyst til at læse en utrolig sørgelig fortælling, hvis jeg i forvejen er deprimeret. Jeg har heller ikke behov for at læse stor komik, når jeg er stresset og frustreret, jeg vil hellere føle mig forstået. Med mindre jeg tænker, at jeg virkelig har brug for et godt, smittende grin. Det er også det, der har inspireret mig til at lave inspirationslister her på bloggen. At sammensætte fem bud inden for et tema eller en genre. Pointen er, at der kan være god grund til at bruge bøgerne som medicinske input uden bivirkninger til at balancere sit eget liv med. Lad en forfatter du stoler på føre dig ved hånden, når du trænger til det og skal gå ad en bestemt, udfordrende vej i dit liv. Deres arbejde kan give os noget. Det er det, de har skrevet til os for.