Annonce
Tropilex.dk har et stort sortiment af forskelligetyper hængekøjer, heriblandt hængekøjer med stativ
De 5 bud: Fortællinger om frygtelige forældre
[caption id="attachment_54" align="alignnone" width="1500"] Forældrepar. Cirka 1904[/caption]
Forældre, navnlig de uduelige, fylder en hel del i både dansk og international litteratur. Et væld af forfattere har gennem tiden stillet skarpt på det essentielle forhold mellem børn og deres forældre, ofte med lån fra egen historie.
Nogle romaner behandler mødrene, andre fædrene. Andre igen tager udgangspunkt i forældrene som en samlet, uovervindelig og frygtet enhed i barndommen.
Forholdet til far og mor er godt læsestof, for selv hvis forholdet til vores egne forældre hverken er betændt eller tilnærmelsesvis så op ad bakke som i bøgerne, kan de fleste af os alligevel genkende dele af frustrationerne, konflikterne og den til tider komiske dynamik mellem forældre og børn.
Vores forældres valg former os og vores liv, og ingen af os er vel rigtig i stand til nogensinde at lægge barndommen helt bag os.
Som med så mange andre af livets forhold er litteraturen et oplagt sted at gå hen for at få sine følelser og oplevelser spejlet, vendt og bekræftet. Det kan i mange tilfælde, heldigvis, give en fornemmelse af, at vi selv har haft det meget godt.
I andre tilfælde kan det give en forløsning at blive set af en anden, en forfatter, som har oplevet lignende episoder og følelser som en selv.
Barndommen som tema er interessant og vi ved, hvor meget den betyder. Uanset hvilket forløb den har.
Derfor er børneopdragelse også altid til debat. For hvordan opdrager man børn uden samtidig at ødelægge dem? Hvordan gør vi det bedre end generationerne før os?
Det er svære spørgsmål, som ikke har noget entydigt svar. Men der er metoder og rationaler, som vi ved IKKE er hensigtsmæssige. Hvilket litteraturen også har været med til at slå fast: Børn bliver ikke automatisk gode mennesker af at få tæsk. Børn bliver ikke mentalt stærke af at blive knækket. Børn sanser, føler og husker.
At være en god forælder er uden tvivl en svær kunst. Måske lykkes man med at undgå at gøre de ting, man selv hadede eller frygtede hos sine forældre som barn, men så får man til gengæld gjort noget andet, som man bliver holdt ansvarlig for, når børnene vokser op.
I denne top 5 har jeg imidlertid udvalgt fem romaner, der har nogle forældre som omdrejningspunkt, der er mere end almindeligt umulige.
Læs også De 5 bud: Arven fra landet
Jeg elsker denne type historier, hvor forældre-barn forholdet bliver udstillet i al sin gru og kompleksitet, for det er så stærke historier fulde af sårbarhed, magtspil, intensitet og anspændte situationer, hvor alle har noget på spil. De rummer kort sagt alt det, der skaber en god og fængende historie.
Det interessante er, at de fleste frygtelige forældre i litteraturen, og sikkert også i virkeligheden, føler at de gør deres bedste og tror, at de gør det godt. Det gør de bare ikke.
Når de kommer til orde i de historier, som river tæppet væk under dem og deres forestillinger om sig selv, er der ingen tvivl om deres intentioner.
De ville være gode forældre. Gerne bedre end deres egne forældre var det. De blev i stedet lige så slemme eller endnu værre. De formåede ikke at gøre sig fri af mørket og tildragelserne fra deres egen barndom.
De dårlige familiemønstre synes svære at bryde, og det er mange af forfatterne til de mere selvbiografiske fortællinger i denne genre bevidste om.
Enten holder de et skarpt øje med monsteret i dem selv i forhold til deres egne børn eller også vælger de slet ikke at få børn for at stoppe kæden. Til gengæld skriver de litteratur om deres rejse fra barn til forfatter.
For alle fem bud gælder det, at de gør sig godt til enten at spejle sig i eller til at gyse velbehageligt over på sikker afstand.
De 5 bud:
- Tove Ditlevsen: Det tidlige forår. Barndom/Ungdom
- Fader Vor af Marilyn French
- Med det hele af Charles Bukowski
- Karl Ove Knausgård: Min kamp