De 5 bud: Feel good
[caption id="attachment_327" align="alignnone" width="1500"] Foto: Therese[/caption]
Gode historier samler sig ofte om konflikt. Nogle gange store og voldsomme, andre gange mere genkendelige og hverdagsagtige. En historie uden for nogen form for konflikt, er en kedelig historie.
Men indimellem kan konflikterne i det virkelige liv være mere end rigelige. Så når man læser bøger, har man bare lyst til at læse om problemer, som er små og overskuelige, eller som en efter en bliver ryddet af vejen for hovedpersonerne, så de uden for mange skrammer finder hjem, finder kærlighed, får magt, succes, anerkendelse, hævn eller blot bliver lykkelige.
Derfor kommer her 5 bud på romaner, der selvom de rummer konflikter og udfordringer for personerne i dem, giver læseren en gennemgående følelse af feel good. Fordi de giver tilfredsstillende løsninger på karakternes problemer, og mest af alt, fordi folk får det, de fortjener. En sjældenhed i det virkelige liv.
- Stolthed og fordom af Jane Austen
- The Jane Austen Book Club af Karen Joy Fowler
- En mand der hedder Ove af Fredrik Backman
- En hun-djævels bekendelser af Fay Weldon
- Analfabeten der kunne regne af Jonas Jonasson