Polarnatten

Margrete I

Margrete I af Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Forlaget Gyldendal.

Jeg er stor fan af historiske romaner, navnlig dem der handler om fortidens magthavere, især de kvindelige, specielt dronningerne. Jeg bliver nemt opslugt, næsten misundelig, af at læse om mennesker med exceptionelle liv og indvirkninger på deres land og nationalhistorie.

De historiske kendsgerninger og fortidsbeskrivelser skal imidlertid gerne blandes med et interessant handlingsforløb og karakterer, som man kan identificere sig med og forstår på tværs af århundrederne.

Margrete den første er Danmarks store dronningenavn fra fortiden. Det er hende, vi fortrinsvis kender og kan læse om i litteraturen (selvom der er mange flere vigtige kongelige kvinder at tage af, hvilket flere og flere forfattere heldigvis også gør), og der hviler derfor en vis ærefrygt omkring hende. Det er helt sikkert ikke let at skrive om en så mytisk figur på en måde, der både er levende og historisk korrekt. Især når materialet stammer fra 1300-tallet.

Jeg synes, at Anne Lise Marstrand-Jørgensens “Margrete I” er en udmærket roman, som beskæftiger sig troværdigt med både tiden og hovedpersonen. Vi får et overblik over de udfordringer den unge dronning stod over for, både politisk og i sit privatliv, og der tegnes et billede af de mennesker, der stod hende nærmest.

Problemet er bare, at det næsten bliver for privat, fordi perspektivet aldrig rykker sig. Vi får ikke på noget tidspunkt en tur uden for Margretes egen bevidsthed og sfære, og for bogens største del er denne forskanset til skolestuen, ægtesengen og de tomme, klamme rum på slottene i Danmark og Norge. Alt der fortælles, fortælles af dronningen, der ser det. Det bliver til en temmelig ensformig historie – hvilket Margrete den førstes liv utvivlsomt også har været for en stor dels vedkommende. Det er bare ikke så interessant som beretning betragtet.

Jeg kunne have tænkt mig, at der var tilføjet noget vildskab, saft og kraft til både karakterportrættet og til handlingen, også selvom det havde betydet en mindre nøgtern og principfast fortællestil.

Fortælleteknikken er ellers god og medlevende. Men karakteren Margrete kommer aldrig rigtig til at stå tydeligt frem for mig, ligesom jeg ikke føler, at jeg har været i den tidsmaskine, som nogle historiske romaner kan føles som.

Lige netop i den historiske roman, der portrætterer en dronning som Margrete den første, vil jeg gerne udover det indre liv, den ren personlige fortælling og bevidsthed, få sat den politiske scene, mærke stofferne, redskaberne og stederne, lugte og smage tidens madvarer, føle og prøve at forstå datidens overbevisninger. De sceniske virkemidler er ikke fuldstændig fraværende, men jeg synes de er for få til at give et dybt og varigt indtryk.

Ikke desto mindre er bogen lytteværdig (jeg hørte den på mofibo) og skaber en stemning, der får en til at søge efter mere af samme genre.

Du kan købe bogen her: https://www.saxo.com/dk/margrete-i_anne-lise-marstrand-joergensen_indbundet_9788702295504*

Se de andre bøger på min forårslæseliste her.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Polarnatten