Austers kæmperoman

Jeg er ikke en af dem, der har læst alt af Paul Auster, faktisk har jeg kun læst 4321. Jeg har derfor den ekstremt omtalte New York-trilogi til gode. Når jeg har været lidt forbeholden omkring Austers forfatterskab, skyldes det nok, at jeg frygter at blive skuffet, som jeg ofte bliver det, når jeg læser de store, mandlige amerikanske forfattere.

Helt generelt føler jeg mig ofte mættet af amerikansk kultur. Det kan føles som at presse en ekstra flødeskumskage ned efter flere timers kagebord at se eller læse endnu et produkt fra enten Hollywood eller New York.

Især er jeg blevet overfølsom over for den del af amerikansk litteratur, der fortæller mig om USA (og dermed livet og hele verden, da det kun kan være USA) set gennem den hvide amerikanske mand, der leder efter sin identitet og sin plads i det store land, den store by, den store mængde af andre amerikanere, navnlig kvinder, som i de fleste tilfælde rager ham en høstblomst. Der er kun ham. Alt andet er kulisse. Der er heldigvis hele tiden flere og flere stemmer, der blander sig i den amerikanske litteratur og byder ind med mere mangfoldige og interessante perspektiver og historier.

4321 har ganske vist en mandlig hovedperson fra østkysten, men temaet i romanen er ikke kun mandens kamp mod verden og sig selv. Der bliver udfoldet et større tema om skæbne og identitet, som jeg også kan hægte mig på.

Det overordnede spørgsmål synes at være, hvilke dele af vores liv, der har indflydelse på at gøre os til dem, vi er. Nogle situationer og episoder bliver afgørende og sender os i andre retninger end dem, vi ellers havde forfulgt. Det er et gammelt tema, som Auster griber konkret an ved at dele sin roman op i fire sideløbende historier med den samme dreng som udgangspunkt.

Hovedpersonen Archibald fra New Jersey er enebarn, og i romanen bliver hans liv udfoldet i fire forskellige baner ud fra det samme udgangspunkt på Beth Israel-hospitalet i Newark. Forskellige omstændigheder får betydning for hans udvikling, og hvert eneste valg og fravalg fører frem til nye valg. Den samme dreng kommer ud på fire parallelle og forskellige livsbaner til han ikke længere er den samme dreng. Nogle mennesker optræder i alle fire liv, andre møder han kun i et af de fire mulige scenarier.

Det er en klassisk Bildungsroman med et tvist, hvilket gør den interessant og medrivende at læse. Det er et smart greb, for som læser er man naturligvis nysgerrig efter, hvordan forfatteren har ladet livet udvikle sig i den ene eller anden retning, efterhånden som man kommer på sporet af drengen og hans udvikling inden for det enkelte scenarie. Jeg gjorde i hvert fald.

Det er dette tvist, hvor banalt det end er, som åbner romanen op. Går man hovedpersonen og romaens andre karakterer på klingen, viser der sig ikke den store originalitet, indimellem ikke engang følelse og troværdighed. Der er ellers sider nok til at gå i dybden i dette kæmpeværk, men jeg sidder med en følelse af, at historien og dens karakterer skøjter rundt på overfladen. Jeg bliver ikke for alvor taget med ind under huden på nogen.

Ikke desto mindre sætter det enkle strukturgreb en masse refleksioner i gang, som sidder længere i én end selve 4321. For hvordan kunne mit eget liv have udspillet sig anderledes? Hvilke tidspunkter, hvilke episoder har været udslagsgivne for, at jeg sidder lige netop her i lige netop den her livssituation?

Ville mit liv have set helt anderledes ud, hvis jeg den dag eller den nat havde taget en anden beslutning? Hvis jeg var gået hjem i stedet for at blive? Hvis jeg var gået ti minutter før? Hvis jeg havde valgt en anden uddannelse på listen, hvis jeg var gået til en anden fest, hvis jeg var blevet bedste venner med den eller den, hvis, hvis, hvis…

Du kan købe romanen her: https://www.saxo.com/dk/4-3-2-1_paul-auster_paperback_9781250165497