
”Et lille liv” af Hanya Yanagihara med den iøjnefaldende forside: et billede af en yngre mand i smerte, var pludselig alle steder. Som plakater i boghandlernes vinduer, som reklamer på Facebook og som genstand for omtaler og anmeldelser i de litteraturinteresserede medier. Det stod klart, at dette var en bog, man var nødt til at læse, hvis man ville være én af dem, der følger med i ny, vestlig litteratur. Bogen kom på min læseliste, men det var først denne sommer (den udkom på dansk i 2016), at den var nået frem i køen og fik sin tur. Jeg valgte at høre romanen som lydbog, hvilket var en fejl. Med over 33 timers lytning er det en voldsom og langsommelig…