Nærbillede af folkets “skønhed”

”Folkets skønhed” af Merete Pryds Helle er en af de romaner, jeg har haft på listen over romaner, jeg skal læse i løbet af sommeren.

Det tog mig kun tre arbejdsdage at læse den, så jeg er kommet godt fra start.

Når jeg har læst den så hurtigt, skyldes det selvfølgelig, at den var svær at slippe, fordi historien er god og fængende, men også fordi sproget er klart og let tilgængeligt, selvom det på ingen måde er banalt eller fattigt. Tværtimod. Pryds Helle fortæller levende, men enkelt og præcist. Det var skønt i sommervarmen!

Fattige er til gengæld bogens personer i mere end én forstand. De er i høj grad inspireret af Merete Pryds Helles egen familie fra Langeland.

Romanes hovedperson, Marie, vokser op på et fattigt husmandssted på Langeland i 1930’erne og 1940’erne sammen med sine fem søskende, og vi følger hende, indtil hun som voksen bor med sin egen kernefamilie i et nybygget parcelhus i Værløse.

”Folkets skønhed” behandler altså en af de perioder af den nyere danmarkshistorie, som vi som nation har beskæftiget os mest med: tiden fra 1930erne og frem til det økonomiske opsving efter Anden Verdenskrig.

Ikke mindst kender vi perioden fra serien Matador, som med tiden er blevet fortællingEN om Danmark i de år. Og udover et stort fokus på ”de fem onde år”, er det især fortællingen om det store økonomiske fremskridt, som ændrede livet i Danmark radikalt, som jeg også husker fra historietimerne, diverse historieprogrammer og fortællingerne i min egen familie.

Og det er selvfølgelig også vigtigt at se på alt det positive, der kom med opsvinget og forandringerne, som ligger til grund for det velfærds Danmark, som vi kender i dag.

Læs også: De 5 bud: Arven fra landet

Men som Pryds Helle udtaler i flere interviews om bogen, forsvandt det der kom før jo ikke af den grund. Det blev båret videre i de næste generationer af dem, som sådan set stadig er en del af det danske samfund, men som voksede op under helt andre forhold i en, for unge generationer, næsten eksotisk verden af hårdt fysisk arbejde og konstant mangel på alt.

Går man mere i kødet på livet i Danmark i 1930erne, er det langt fra billedet fra Matador som gælder alle vegne. For selvom persongalleriet i den fantastiske serie godt nok møder modstand, spiller fattigdom, sult og mangel på uddannelse ikke så stor en rolle, som den helt sikkert gjorde for mange. Herunder familien på Langeland, som Pryds Helle portrætterer.

Gennem dem minder Pryds Helle os om, at der samtidig med borgerskabets udfordringer og ærgrelser i Korsbæk og omegn, på et husmandssted på Langeland blev brugt slæbesild (man slæber en tilberedt sild henover rugbrød, som så får smagen af sild.

Bedre end ingenting, når man kun har råd til én sild, som de voksne deler) og dagligt kæmpet for overlevelse. Der var ikke noget sikkerhedsnet, kun familien og måske lokalsamfundet, hvis man var heldig.

Der var desuden stor mangel på pædagogisk og psykologisk indsigt, så man brugte i stedet for tæv og trusler til at få sin vilje igennem. Der var heller ikke overskud eller indsigt til at håndtere problematiske situationer internt i en søskendeflok eller i det enkelte barns indre liv.

Hovedpersonen Marie bliver derfor gennem barndommen udsat for voldtægt, incest og andre former for overgreb af sin familie.

Bogens titel refererer til et maleri kaldet ”Folkets skønhed”, som på ironisk vis troner på væggen i stuen i huset, hvor der foregår så mange ting, der er alt andet end skønne. På billedet ses kvinder, der arbejder i marken, hvilket ifølge faren er billedet på folkets flid og stolthed.

Så også i 1930erne romantiserede man over fortidens værdier og liv, almuen, det danske folk og dets dyder. Det virker utroligt, at navnlig Maries far kan have sådan en tiltro til folket og landet, når han om nogen er bevis på dets hårdhed og brutalitet.

Da Marie og hendes søskende vokser op og selv bliver forældre, ruller fremskridtet og forandringerne ind over dem, og de bliver mødt af en helt anden virkelighed end den, de var født til. Deres egen barndom har meget lidt tilfælles med deres børns barndom. De muligheder og forventninger som blev stillet mellem generationer før hen, bliver også nogle helt andre.

Derfor er det ikke så mærkeligt, at der kommer kommunikations- og forståelsesvanskeligheder mellem generationerne i en familie.

Læs også: De 5 bud: Fortællinger om frygtelige forældre

Og måske er det netop denne generationskløft, som vi burde tale mere om og interessere os for. Det er i hvert fald det budskab, man får af Merete Pryds Helle.

Det gælder ikke mindst i forhold til de kvindeskæbner, som blev formet af de ydre forandringer. Marie og hendes generation oplever som børn sult, frygt og undertrykkelse fra alle voksne omkring dem, mens deres egne børn kommer til at voksne op under langt større velstand og frihed. Hun selv bliver hjemmegående husmor, men på en helt anden måde end hendes egen mor havde været det.

Min egen oldemor sagde engang, at de der ønsker sig tilbage til ”de gode gamle dage” ikke ved, hvad de taler om.

Det tænker jeg også er budskabet her, men også at vi skal tænke med respekt og forståelse på den generation, ikke mindst kvinderne, som i historiens tilfældige spil blev dem der måtte agere tandhjul for samfundets drejning mod en ny tid. Deres børn blev født ind i den nye tid, mens de selv kom slæbende med en masse ubrugelig og tyngende bagage.

Hvordan skulle de mennesker kunne rumme så store forandringer uden at føle sig fortabt?

Historien i ”Folkets skønhed” er interessant, nærværende og har en konstant fremdrift, som gør, at man på intet tidspunkt begynder at kede sig. Ikke mindst handler ”Folkets skønhed” om elementer af den nyere danmarkshistorie og en medfølgende familiehistorie, som mange af os har til fælles.

Jeg vil klart anbefale den.

Du kan købe bogen her: https://www.saxo.com/dk/folkets-skoenhed_merete-pryds-helle_indbundet_9788711512142