
Begge dele kan være nemmere sagt end gjort. Da jeg som 18-årig skulle tage kørekort første gang, havde jeg en klar forventning om, at det ville gå forholdsvist let. Hvorfor skulle jeg ikke kunne klare noget, som alle andre tilsyneladende fik overstået uden problemer? Jeg tog opgaven alvorlig og prøvede at sætte mig grundigt ind i teorien og blive fortrolig med bilen og dens mekanik. Men det var som om, at der blev ved med at være en usynlig barriere mellem bilen og mig. Jeg dumpede teoriprøven tre gange. Bestod så endelig, men dumpede derefter den praktiske prøve tre gange. Det var utroligt ydmygende at forlade de fordømte prøver igen og igen med en afvisning. Jeg måtte opgive at blive…