Forår = Romantik = Austen

Forår = Romantik = Austen

Tre af mine yndlingsværker af Jane Austen.

Tre af mine yndlingsværker af Jane Austen. Foto: Therese

 

Solen skinner fra en næsten skyfri himmel i øjeblikket og luften i København er fuld af pollen, grillrøg og støv fra metro-byggerierne. Det er forår og alle kaster sig ud i parkerne og på cafeerne med udendørsservering for at få det hele med.

Jeg er ikke selv på Tinder, men mit gæt er, at foråret er en af de perioder, hvor der virkelig er gang i forretningen. For overalt går forelskede par rundt hånd i hånd eller ligger på tæpper eller sidder med et godt glas vin. Hvem vil ikke gerne have en særlig udvalgt at nyde foråret og sommeren med?

Det er uundgåeligt, at nogen bliver mindet ekstra meget om, at de er alene eller ikke er forelskede. Lige meget hvad søger alle efter lidt romantik.

Så hvilke romaner bør man læse i denne romantiske tid, som både giver noget til dem der savner romantik og dem der har lyst til at skrige deres lykke ud fra hustagene?

Mit bedste bud er Jane Austen.

For uanset om du leder efter en bog, der kan spejle din egen lykkelige tilstand af gengældt kærlighed, sørger over, at din elskede ikke fatter hvorfor du er hans/hendes eneste ene, eller slet ikke har fundet nogen du gider tilbringe varmen tæt sammen med, så er Jane Austen den kvinde, du har brug for.

Hvis du ikke allerede har stiftet bekendtskab med den engelske forfatterindes bøger, har du måske set ”Pride and Prejudice” fra 2005 med Keira Knightley eller ”Pride and Prejudice” som miniserie fra 1995 med Colin Firth som Mr. Darcy.

”Pride and Prejudice”, på dansk Stolthed og Fordom, er en af Austens kendteste værker, og nok det der oftest bliver fremhævet, selvom hendes andre værker bliver læst over hele verden og også er filmatiserede.

Som det ofte er blegner filmene (selv Colin Firth) i sammenligningen med bøgerne, så kast dig over dem for første gang eller genlæs dem denne sommer. Det har jeg i hvert fald tænkt mig at gøre.

Læs også De 5 bud: Arven fra landet

Vid, humor og indsigt – men ikke hjernegymnastik

En stor fordel ved at læse Austen på varme forårsdage er, at der ikke er tale om store komplicerede plot og svært gennemskuelige budskaber, som dræner hjernen for de sidste kræfter i varmen.

Hvis vi f.eks. tager fat i Pride and Prejudice, så handler den, som så mange af Austens andre romaner, om romantiske forviklinger og misforståelser blandt middel- og overklassen i begyndelsen af 1800-tallet.

Der er ofte godser og udstrakte vider indblandet, store fester og umulige familiemedlemmer, der velmenende prøver at hjælpe hovedpersonerne på rette vej, men ofte ender med at gøre alting meget værre.

I ”Pride and Prejudice” følger vi hovedpersonen Elizabeth Bennet, som er ud af en søskendeflok på fem søstre. Hendes nævenyttige mor er desperat over, at ingen af hendes døtre endnu er sat godt i vej, dvs. blevet godt gift med velhavende mænd, som kan forsørge dem og deres familier.

Deres mentalt distancerede far ser til og bidrager indimellem med en sarkastisk kommentar, som driver hans kone til vanvid. Han opfylder dog hende store ønske, da han på hendes vegne (i kraft af sin særlige position som mand) tager kontakt til deres nye velhavende nabo, Mr. Bingley, som Mrs. Bennet har sine øjne på. Han bor det smukke gods, Netherfield Park.

Familien Bennet bliver efterfølgende introduceret for Mr. Bingley, hans to snobbede søstre og hans arrogante og endnu mere velhavende og fornemme ven Mr. Darcy til et bal kort tid efter.

Mr. Bingley og den ældste Bennet søster, Jane, fatter straks sympati og interesse for hinanden, mens Mr. Darcy afviser at danse med Elizabeth, som han slet ikke ser som en værdig dansepartner for ham. Elizabeth afskriver ham til gengæld som en opblæst, arrogant og utålelig person.

Min hund Henry og Jane Austen.

Min hund Henry og Jane Austen. Foto: Therese

Et uvejr nogle uger efter sørger imidlertid for, at de to søstre kommer tættere på naboen og hans ven.

Der sker sjældent noget rigtig farligt eller alvorligt i Jane Austens bøger, hvorfor de altid giver en rolig og behagelig læseoplevelse. Det gør dog ikke romanerne slappe, overfladiske eller uinteressante. Tværtimod.

Der er masser af hints til tidens måde at behandle navnlig kvinder på, og Austen viser kvinder som mennesker med selvstændige følelser og tanker i en tid, hvor kvinder udelukkende blev set som det ægteskabelige supplement til en mand.

Det er faktisk i høj grad den dynamik hendes bøger spiller på med slet skjult ironi og sarkasme. Det kommer også til udtryk i Austens sprog, som altid rummer en masse humor og kommentarer til mennesker i almindelighed og det britiske samfund i 1800-tallet i særdeleshed.

Et godt eksempel er den berømte indledende sætning i ”Pride and Prejudice”, som er blevet en af litteraturens mest citerede indledninger:

”It is a truth universally acknowledged, that a single man in possession of a good fortune, must be in want of a wife.”

Efter blot en enkelt sætning er vi allerede med på værdierne for køn, ægteskab og velstand i England på den tid samt Austens og/eller hovedpersonens holdning til dette.

Inspirerende kvinder i hovedrollen

Hovedpersonen er i Austens romaner er altid en kvinde. For mig giver det altid en roman en ekstra dimension, at hovedpersonen er en kvinde, fordi hun har andre udfordringer og oplevelser af verden end en mandlig hovedperson, der af hele verden og alle samfund bliver set som det generiske menneske og neutrale menneskelige udgangspunkt (hvilket han selvfølgelig ikke er).

Kvindelige hovedpersoner har ofte noget ekstra på spil. Hvis altså de er portrætteret som mennesker og ikke bare som endimensionelle karakterer i en mands fantasi. En uvirkelig romanfigur, som mange mandlige forfattere i tidens løb har haft som deres histories omdrejningspunkt.

Omdrejningspunktet i Austens romaner er kvindelige hovedpersoner, som af omveje finder kærlighed, men en kærlighed der giver plads til individet og lader dem være de menneske, de er. Ikke blot den fantasi eller det ideal, som deres forældre og samfundet omkring dem ønsker at de skal efterligne på grund af deres køn.

Jane Austen er blevet citeret for at sige, at hendes romanfigurer skal opnå alt det de drømmer om. Derfor ender Austens romaner altid godt for hovedpersonerne og de karakterer som har fortjent det.

Det er som bekendt ikke altid sådan det ender i det virkelige liv, heller ikke for Jane Austen selv. Men selvom virkelighedens kærlighedshistorier ikke altid ender lykkeligt, kan vi gennem Austens romaner smage og svælge i den gode kærlighed og en endegyldig lykke.

Den følelse kan altid bruges. Uanset om vi kommer fra håb eller knuste drømme.

Et udsnit af Austens største værker:

Bliv mere varm på Austin:

  • Film: Becoming Jane
  • Både bog og film: The Jane Austen Book Club

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forår = Romantik = Austen