En bog i gave

[caption id="attachment_577" align="alignnone" width="1500"] Er en bog i gave altid et hit?[/caption] I maj måned lagde jeg en ny meningsmåling ud på Storyline.dk’s facebookside, hvor jeg spurgte jer om en boggave altid er et hit. Resultatet blev 50/50 mellem de, der mente ”ja, alle elsker bøger” og de, der svarede, at ”bøger er ikke for alle”. Jeg svarede selv ja til spørgsmålet. Jeg ved selvfølgelig godt, at alle ikke elsker bøger. Mange vil uden tvivl meget have sig frabedt en boggave. Jeg har endda oplevet at sidde en juleaften, hvor et voksent familiemedlem ytrede, idet hun pakkede sin gave op: ”Det er da forhåbentlig ikke en bog! Jeg hader bøger!” Det var en bog. Den var fra mig. Den var nøje udvalgt, og jeg var helt sikker på, at hvis hun ville give den chance, ville hun sætte pris på den. Da rædslen i hendes øjne først havde lagt sig, blev stemningen fin igen, og hun fik heldigvis også andre gaver. Situationen har heller ikke afskrækket mig fra at fortsætte med at give bøger i gave. Jeg kan ikke lade være med at tro, at folk der ikke sætter pris på bøger, ikke er helt klar over, hvad de er gået glip af. Det er faktisk også mit indtryk, at det omtalte familiemedlem siden har læst andre bøger i samme genre, som den hun fik. Hun har endda selv anbefalet mig en! Når jeg giver bøger, behøver det absolut ikke være den slags bøger, jeg selv foretrækker, som andre død og pine skal tage til sig. Selvom det kan jeg også finde på at argumentere for. Det kan også være krimier, samtalebøger eller mere ubestemmelige genrer inden for underholdningslitteratur (som jeg også selv kaster mig over indimellem). Det er læseoplevelsen, jeg så gerne vil give videre, og derfor går jeg naturligvis efter noget, der kan give modtageren netop det. Læs også: Derfor læser jeg helst flere bøger på én gang Det giver især mening for mig at inspirere børn og unge jeg kender til at læse. F.eks. gav jeg for nylig min 11-årige kusine to af mine egne yndlingsbøger, da jeg var i hendes alder og lidt ældre: ”Pigebørn” af Louisa May Alcott og ”Anne fra Grønnebakken” af Lucy Maud Montgomery. Hun læser allerede godt, og derfor er jeg sikker på, at hun vil få et særligt forhold til dem, som så mange piger og unge kvinder før hende. Det er en gave på et andet plan at give et forhold til en god historie videre til en anden, til en ny generation. Bøger er meget personlige gaver, hvis de er rigtigt og samvittighedsfuldt udvalgt af giveren. Det kan et tørklæde eller et smykke selvfølgelig også være. Ja, hvad som helst, hvis det hænger sammen med en helt personlig anekdote eller oplevelse, man deler. Men hvis man ikke vil gå så vidt, som til at give specifikke referencer til en fælles historie igen og igen, bundet ind med gavebånd, så mener jeg, at bogen er det bedste bud på en gave, der anerkender den anden person, han eller huns interesser og personlighed. En velvalgt bog siger, ”jeg ser dig, jeg forstår dig.” Jeg har selvfølgelig selv ikke kun ønsket mig bøger gennem årene. Jeg er ikke bog-monogam. Men bøger har altid stået på min ønskeliste og vil altid gøre det. Der er ikke noget bedre end pludselig på ny at få den helt særlige følelse af genkendelse og perspektiv helt ind i sjælen, som man får, når man sidder med en ny, stor læseoplevelse.