De 5 bud: Bøger om at skrive

Det er ingen hemmelighed, at min blog ikke kun eksisterer for sin egen skyld. Den er i høj grad også et redskab for mig, som hjælper mig i den skriveproces, jeg har gang i ved siden af. Jeg vil nemlig gerne læse. Læse så meget som muligt af den litteratur, jeg beundrer, og som jeg drømmer om at bidrage til. Ved at dele anbefalinger med alle jer derude, har jeg forpligtet mig selv til at finde god litteratur, få den læst og reflektere over den. At skrive er at læse og omvendt. Det er i hvert fald det gennemgående råd hos både nye og gamle forfattere, uanset deres genre og metoder i øvrigt. Man bliver kun rigtig god til at skrive, hvis man læser. Min strategi er at læse forholdsvist bredt, men alligevel inden for den genre og form for litteratur og manuskriptskrivning, som jeg selv skriver. Eller prøver at skrive i hvert fald. Det er en utrolig privilegeret form for lektier! Eneste ulempe er, at de mange fantastiske bøger nemt kan give én en følelse af modløshed og skræk for aldrig at kunne leve op til noget af det. Det kan give deciderede skriveblokeringer. Men som Roy Peter Clark skriver i ”Skriveredskaber”, så er det værd at huske på, at alle de imponerende romaner vi læser, er gennemarbejdede, færdige produkter. Der ligger meget arbejde og tanke bag, og de siger ikke nødvendigvis noget om de trængsler, tvivl og overvejelser de bød på i processen. Som supplement til romanerne har jeg taget fat på at læse bøger om selve det at skrive, skrevet af erfarne skribenter og forfattere. Det giver for det første et indblik i maskinrummet på de produkter, der virker så frygtindgydende. For det andet findes der mange flere skriveråd eller former for inspiration end den bastante ”læs og lær”, og jeg har fundet mange af disse råd meget brugbare. Det betyder ikke, at jeg følger dem fuldstændigt, men jeg låner hist og her og forsøger at sammensætte det til noget jeg kan bruge. Med inspiration fra andre nærmer jeg mig lidt efter lidt min egen proces, min egen stil og min egen metode. Det er svært, og jeg har slet ikke fundet det endnu. Jeg eksperimenterer stadig og forsøger at finde ud af, hvad der virker for mig. Derfor har jeg ikke nogen særlig gode råd endnu, men her følger 5 bud på bøger, jeg lader mig inspirere af og kan anbefale andre, der skriver.

De 5 bud:

  • ”Skriveredskaber”

[caption id="attachment_524" align="aligncenter" width="371"] Skriveredskaber af Roy Peter Clark. Forlaget Ajour.[/caption] For mig at se, er ”Skriveredskaber” den ultimative bog, når det gælder gode, konkrete råd til skribenter. Den er skrevet af underviser og forsker ved Poynter Institute i Florida, Roy Peter Clark, og oversat til dansk af journalist og lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Gitte Luk. Jeg blev introduceret til den på DMJX, og har læst den en helt del gange siden i håb om, at rådene efterhånden sætter sig fast på rygraden af mig. Og mange af dem har også gjort det. Især dem, som gør sig godt i forhold til journalistik. Men nu læser jeg den igen med fokus på dens råd til forfatteren. Den er skrevet i et let og tilgængeligt sprog og har korte, overskuelige kapitler, der hver især behandler et element af skrivningen. Det mest befriende ved den er, at Roy Peter Clarks tilgang til skrivningen er, at det er et håndværk, alle kan lære. Ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt man har ”talentet” eller ej. Han skriver bl.a. at forfattere ikke skal opfattes som magikere, men som gode håndværkere inden for deres felt. Som læser bliver man fritaget for den tvivl og skyldbevidsthed, som hjemsøger mange af os: kan jeg overhovedet skrive? Svaret fra Clark synes at være: Måske. Du kan i hvert fald lære det. Bogen er alt det, den lover, da den fungerer som en skriftlig værktøjskasse med helt konkrete, håndgribelige skriveredskaber til alt i processen – fra råd til sætningskonstruktioner, ordbrug og struktur til modtagelse af kritik, læsning og nyttige vaner. De fire inddelinger i værktøjskassen er: Bolte og møtrikker – Strategier for, hvordan man skaber mening på ord- og sætnings- og afsnitsniveau. Specielle virkemidler – Redskaber om at spare på ordene, skabe klarhed, være original og overbevisende. Opskrifter – Måder at ordne og strukturere historien på. Nyttige vaner – Rutiner, der sikrer et produktivt skriveliv. Du kan købe bogen her: https://www.bog-ide.dk/produkt/259525/roy-peter-clark-skriveredskaber-indbundet/1621906  
  • ”En forfatters dagbog”

[caption id="attachment_522" align="aligncenter" width="318"] En forfatters dagbog. Virginia Woolf. Forlaget Rosinante.[/caption] Jeg er meget stor fan af den engelske forfatter Virginia Woolf (1882-1941). Derfor var det helt oplagt at se nærmere på hendes dagbog, redigeret og udgivet af hendes mand, Leonard Woolf, efter hendes død, da jeg søgte efter bøger om at skrive. For mig føltes det ærefrygtindgydende at komme så tæt på en forfatter, der næsten har opnået mytisk status for mig. Tænk at få lov til at komme ind i maskinrummet hos Woolf og følge hendes forfatterskab indefra. De 26 dagboger som udgør ”En forfatters dagbog” strækker sig 1918 til 1941. Der er langt fra noteret hver eneste dag, men hvert år har sin plads i rækken, hvilket giver et unikt overblik over den udvikling, hun gennemgik som forfatter. Dagbogsnotaterne handler om hendes bøger, fra idé til færdigt og anmeldt produkt, selve det at skrive og den kunstneriske proces. Der er skitser af scener og af personer, som senere blev uforglemmelige karakterer i hendes bøger. Det giver naturligvis et utrolig intimt og troværdigt indblik i en forfatters tanker og syn på sig selv, på sine værker og sin skriveproces, helt anderledes end Hemingways skriveråd, som også er på denne liste, og som i sammenligning fremstår uopnåelige og formulerede med image og egen myteskabelse for øje. Men i høj grad handler Woolfs dagbogsnotater også om alt det, hun læser eller planlægger at læse. Det at læse andres værker og hente inspiration er for Woolf et mindst lige så vigtigt arbejde, som det at skrive. Lige så vel som hun altid har et nyt værk i tankerne, har hun også altid en ny bog ved hånden, som hun skal læse. For Woolf er der således ingen tvivl: at skrive er at læse. Udover det interessante indblik i Woolfs forfatterskab; idéudvikling, skrivning og læsning, giver bogen en trøst og et håb for egne forfatterdrømme på en måde, der kan måle sig med Roy Peter Clarks forsikring om, at det at skrive er et håndværk, der kan læres. Woolf var også i tvivl. Fra begyndelsen af sit forfatterskab til det sluttede med hendes selvmord i 1941, var hendes triumfer og glæde ved nye kreative visioner og forløsninger blandet med en voldsom selvkritik og usikkerhed. Selv da hendes tre hovedværker er udgivet og hun for længst er blevet en af de mest læste forfattere i England, som bliver tilbudt priser og ærestitler, er hun indimellem i tvivl om sit eget talent, værdien af sine tidligere værker, og om hvorvidt hun er i stand til nogensinde at skrive en ordentlig bog igen. Hvis en så talentfuld og succesfuld forfatter kan være i konstant tvivl og så selvkritisk over for sine ting, behøver man måske ikke tage det som et afgørende signal om ens egen uformåenhed, hvis man tvivler og mister modet på vejen i sin egen proces. Du kan købe bogen her: https://www.bog-ide.dk/produkt/395822/virginia-woolf-en-forfatters-dagbog-indbundet/2263528  
  • ”Flowskrivning, vejen til flydende skriveprocesser”

[caption id="attachment_520" align="aligncenter" width="331"] Flowskrivning, Vejen til flydende skriveprocesser af Bo Skjoldborg. Forlaget Powerwriting.[/caption] ”Flowskrivning” er en dejlig konkret bog, der hovedsagligt beskæftiger sig med, hvordan man skaber en ”effektiv og glædesfyldt skriveproces”, der både giver bedre tekster og et bedre arbejdsliv. Baggrunden er ifølge forfatteren, at mange mennesker forbinder det at skrive med noget meget svært og tyngende. Skjoldborgs tilgang er, at man kan gøre meget for sin proces ved at ændre sine tankemønstre omkring skrivearbejde, og ved sine professionelle og private rutiner. Den er således henvendt til både akademikere, forfattere, journalister og studerende. Ligesom ”Skriveredskaber” er formen i ”Flowskrivningen” også skabt efter egne principper. Den er formuleret i klart og direkte sprog, og har mange punktopstillinger og opsummeringer, som gør det nemt at danne sig et overblik over de råd og redskaber, den tilbyder. De første kapitler beskæftiger sig med, hvilke aktiviteter, rutiner og tænkemåder som kan understøtte den professionelle skriveproces og et liv med skrivning. Dernæst følger kapitler med fokus på planlægning, komponering og revision – og hvordan man gør disse i en hjerne- og flowstimulerende vekselvirkning. Bogens sidste kapitler handler om teknikker, der kan understøtte skriveprocessen og det generelle arbejds-flow, f.eks. feedback, teamskrivning, persona/rolle og forskellige logbogsteknikker. Du kan købe bogen her.  
  • ”Om at skrive”

[caption id="attachment_521" align="aligncenter" width="348"] Om at skrive. Ernest Hemingway. Forlaget Lindhardt og Ringhof.[/caption] Mens forfatterne til flere af de andre bøger på listen lægger vægt på, at det at skrive først og fremmest er et håndværk, der kan læres, går Hemingway (1899-1961) den modsatte vej og siger flere gange i de udvalgte citater i ”Om at skrive”, at det først og fremmest handler om talent og om forfatteren selv – hans (for det er selvfølgelig en han…) intellekt, hans viden og hans forståelse af verden. Det kan godt være en smule nedslående læsning, for det er store og svære ting at lave om på, hvis man ikke besidder dem. Derfor vil jeg klart foreslå, at man skynder sig over i nogle af de mere tilforladelige tilgange til forfattervirksomhed, f.eks. i ”Skriveredskaber” og ”Flow”, når man har været i selskab med Hemingway en stund. Når jeg alligevel anbefaler Hemingways skriveråd, er det fordi, vi ikke kommer uden om, at han var en af de største på sin tid. Hemingway kunne noget med sprog, og det ville være vanvittigt ikke at lade sig inspirere af nogle af de guldkorn, der også bliver delt med læseren. F.eks. i kapitlet ”Råd til andre skrivende”, hvor det bl.a. lyder: ”Siden jeg var begyndt at forenkle alt, hvad jeg skrev, og opgive alle de nemme virkemidler og forsøge at skabe i stedet for at beskrive, havde skrivearbejdet været vidunderligt for mig. Men det var meget krævende, og jeg vidste ikke, hvordan jeg nogensinde skulle kunne skrive noget, der var så langt som en rigtig roman”. Han skriver desuden om det at blive journalist før man bliver forfatter: ” På Star blev man tvunget til at lære at skrive i et enkelt og klart sprog. Det er nyttigt for enhver. Journalistik skader ikke en ung skribent og kan tværtimod være ham til gavn, dersom han slipper ud af det i tide.” Skriverådene er inddelt i kapitler og samlet af Hemingways forlægger, Charles Scribner, Jr. efter Hemingways død, netop med det formål at dele forfatterens store viden om det at skrive godt med nye generationer af forfattere. Du kan købe bogen her: https://www.bog-ide.dk/produkt/378810/ernest-hemingway-om-at-skrive-indbundet/2215609  
  • ”Virkelighedens fortællere, ny amerikansk journalistik”

[caption id="attachment_517" align="aligncenter" width="354"] Virkelighedens fortællere, ny amerikansk journalistik. Redigeret af Ole Sønnichsen og Mark Kramer. Forlaget Ajour.[/caption] ”Virkelighedens fortællere” er først og fremmest henvendt til de fortællende journalister, det vil sige journalister, der beskæftiger sig med de længere, skriftlige formater og i den forbindelse låner fra blandt andet litteraturen til at fortælle historier, som både engagerer og rører deres læsere. I USA har man en lang tradition for denne form for fortællinger, og amerikanske journalister har derfor en god erfaring med genren, som de stadig er kendt for at være mestrer i. Så, som det er med de andre bøger på denne liste, kan skriverådene og inspirationen fra denne bog bruges af alle der skriver historier om mennesker og liv. Det handler om godt fortælle-sprog – uanset genre og formål. Bogens redaktører har udvalgt fire af deres favoriteksempler på lange journalistiske fortællinger, der kan noget som vi andre kan prøve at lade os inspirere af, når det kommer til sprog, struktur, fortællegreb og skildringer af mennesker og deres liv – med journalistiske briller. Efter hver af de fire teksteksempler følger et interview med forfatteren om deres metode og stil ud fra et særligt tema – f.eks. ”om at strukturere fortællende journalistik”. Alle fire fortællinger satte sig fast, da jeg læste dem første gang. Det er ret sjældent, at man husker et stykke journalistik flere år efter, man har læst det. Det sker ofte med romaner. De, der virkelig mestrer den fortællende journalistik har en utrolig magt til at bruge fiktionens sprog og virkemidler til at fremstille og påpege virkeligheden, så vi ikke kan lukke øjnene for den igen. Du kan købe bogen her.