De 5 bud: Mine fem all-time favoritter

[caption id="attachment_419" align="alignnone" width="1500"] Marcel Proust, På sporet af den tabte tid. Forlaget Multivers. Foto: Therese[/caption] Det er svært at huske samtlige gode bøger, man har læst. Så snart sidste side er vendt og bogen lukket i, forsvinder de fleste store værker ind på den private boghylde et sted bag i hjernen. Der står de så og støver mentalt til indtil de, måske, bliver hentet delvist frem. Men nogle helt særlige bøger får lov til at holde sig i altid frisk erindring, fordi de bliver læst igen. Og igen. Og igen. Jeg har især fem forskellige bøger, som jeg har læst mere end én gang, og som jeg er helt sikker på, at jeg kommer til at læse igen. Læs også: "Manuskripter kan ikke brænde" De kan nogle forskellige ting, og jeg kan lide dem af forskellige årsager. Men de har det tilfælles, at jeg efter måneder, nogle gange år, begynder jeg at savne dem. Jeg må have fat i dem igen og lade det særlige de nu hver især kan, strømme igennem mig som før. Det er helt indlysende, at de har min varmeste anbefaling.  
  1. På sporet af den tabte tid, Swans verden af Marcel Proust
[caption id="attachment_413" align="aligncenter" width="320"] På sporet af den tabte tid, Swanns verden af Marcel Proust. Forlaget Multivers.[/caption]   Første bind af På sporet af den tabte tid (der er 13 i alt) hedder Swanns verden og handler om en lille drengs sommerferie på landet og hans observationer af sine forældre og deres venner. Blandt andet bruges de første cirka 20 sider på at beskrive, hvordan det er at være barn og blive lagt i seng, mens de voksne stadig er oppe. Beskrivelserne er så geniale og betydningsfulde og hvert et ord så ladet med mening, at hvis man følger ordentligt med, kan man få en fuldt detaljeret stemnings- og følelsesoplevelse, så man bliver sendt tilbage i sin egen barndom. Der bliver man overvældet af følelsen af, hvordan det var at være syv eller otte år og ligge alene i sin barneseng i mørket, at være afhængig af de voksne, og at føle sig distanceret fra dem, fordi man ikke vidste de samme ting eller levede det samme liv. Det er indbegrebet af alt det god litteratur kan gøre ved en. Du kan købe bogen her.  
  1. Mrs. Dalloway af Virginia Woolf
[caption id="attachment_346" align="aligncenter" width="308"] Mrs. Dalloway af Virginia Woolf. Forlaget Pan Macmillan.[/caption] Mrs. Dalloway handler om den perfekte værtinde i overklasse-London efter Første Verdenskrig, der bag perfektionen bærer på følelser og tanker fra fortiden, som på forskellige måder melder deres ankomst på en tilsyneladende tilfældig dag i en kvinde fra datidens liv. Woolf skriver i stilen ”stream of consciousness”, hvilket betyder, at vi kommer dybt ind i tankerne hos bogens personer og flyder afsted i deres tanker, på samme måde som tanker flyder og formerer sig i en lang, kompleks strøm i hovedet på et menneske. Der er tale om en bog, der sætter følelser, tanker og refleksioner i gang, og som sprogligt også bevæger sig som et efterårsblad i vinden. Du kan købe bogen her.  
  1. Manden uden egenskaber af Robert Musil
[caption id="attachment_414" align="aligncenter" width="321"] Manden uden egenskaber af Marcel Proust. Forlaget Gyldendal.[/caption] Ligesom Swanns verden var det på mit eneste semester af litteraturvidenskab, at jeg blev introduceret for Robert Musil og det enorme romanværk Manden uden egenskaber. Værket bliver kaldt for ufærdigt, og hvis man generelt er mere til krimier og historier, hvor handlingen bliver ekspederet hurtigt og effektivt, skal man nok springe Manden uden egenskaber over. Holder du derimod, som mig, af at læse for sprogets og de store linjers skyld, lover jeg, at det vil være en af de største læseoplevelser nogensinde. Gennem romanen har Musil en konstant indforstået og underholdende dialog med læseren, samtidig med, at han fortæller om en snarlig kulturel og menneskelig død i Europa. Det er optakten til Første Verdenskrig og hele romanen handler om Europa på vej mod afgrunden, om selvsmagende forretningsmænd, fremskridtsfascination, nationalisme, isolerede subkulturer og skinhellighed hos dem, der har deres på det tørre. Det er på én gang humoristisk og tragikomisk. Lyder det bekendt? Det gælder nok om at få den læst, mens det stadig er sjovt. Du kan købe bogen her.  
  1. Jomfrudronningen af Susan Kay
[caption id="attachment_416" align="aligncenter" width="369"] Jomfrudronningen af Susan Kay. Gyldendal. Foto: Therese[/caption] Jeg er stor fan af Elizabeth den første af England, og det skyldes ikke mindst, at jeg for snart tyve år siden læste Jomfrudronningen af Susan Kay. Siden må jeg have læst den omkring femten, tyve gange. Cirka en gang om året. Jeg kan generelt godt lide historiske romaner, men mit forhold til denne bog er noget helt særligt. Det er ikke bare, fordi Susan Kay skriver godt, og det gør hun, men det er også det, at hun vælger at fortælle historien om denne utrolige historiske karakter, monark, kvinde og middelalder-/renæssancemenneske med stor forståelse, indsigt, respekt og kærlighed. Som læser bliver man revet fuldstændig med fra side et. Der er intet sukkersødt eller vattet over dette portræt. Kay forsøger ikke at menneskeliggøre en historisk person med nutidsbriller eller at gøre en dronning til en almindelig kvinde, sådan som man desværre tit oplever det ske, når der skal skrives og forklares om de store kvinder i historien. Kay prøver derimod at tegne et billede af denne helt unikke skikkelse i en meget krævende, men på afstand også meget spændende tid i England. Jeg må snart læse den igen. Du kan købe bogen her.  
  1. Den afrikanske farm af Karen Blixen
[caption id="attachment_411" align="aligncenter" width="318"] Den afrikanske farm. Forlaget Gyldendal.[/caption] Den afrikanske farm af Karen Blixen er en dansk og international klassiker. Jeg har læst den mange gange. Senest sidste år da jeg besøgte hendes gamle farm i Nairobi i Kenya. Huset ligger ikke længere så isoleret og naturskønt, som det gjorde da Blixen boede der. Nairobi er kravlet tættere på huset, der dog ligger i et velhaverkvarter, opkaldt efter Karen Blixen. Nemlig Karen. Med nutidens øjne og viden er der en hel del problematiske elementer i Blixens fortælling og portrættering af de mennesker, hun mødte, i sin tid i Kenya. Det gælder jo desværre for det meste af den ældre litteratur. Bestemt også for Musil. Men bortset fra det er Den afrikanske farm en utrolig medrivende fortælling. Alle danskere kender den famøse indledning og Blixens eventyrlige fortællestil, der gør Den afrikanske farm, både som fortælling og historisk dokument over en tid, et sted og en kultur, herunder den europæiske koloni-kultur, til et litterært mesterværk. Du kan købe bogen her.