Hvornår har du sidst talt med din nabo?

[caption id="attachment_135" align="alignnone" width="800"] Nat og dag af Jytte Borberg. Forlaget Saga.[/caption] Det har jeg faktisk fornylig. Jeg skulle lukke en Airbnb-gæst ind, mens min nabo selv var på ferie. Min kæreste og jeg har også haft dem på besøg til middag hos os, og vi har drukket drinks sammen med dem i Nairobi i Kenya, da vi tilfældigvis var der samtidig. Jeg kan derfor godt sige, at jeg kender min nabo. Men mine øvrige naboer i opgangen kender jeg ikke. Jeg kender selvfølgelig navn og ansigt på et par stykker af dem og hilser også på dem, når vi indimellem passerer hinanden på trappen, men resten aner jeg faktisk ikke, hvem er. Det er helt normalt. I hvert fald når man bor i et lejlighedskompleks i København eller i nogle af de andre større byer i Danmark. Vi har vores sociale relationer alle mulige andre steder, og har nok at gøre med at finde tid til dem, så det forventes ikke, at vi også kender hinanden på kryds og tværs af opgangen. Men hvad hvis vi gjorde? Det er et af livets store spørgsmål, som bliver stillet i den lille fortælling af Jytte Borberg, ”Nat og dag”. Lille, fordi handlingen næsten ikke bevæger sig ud af opgangen. Til gengæld foregår der store ting i hovedpersonens indre, som vi bliver delagtiggjort i på en utrolig troværdig måde. ”Nat og dag” handler om en midaldrende fotograf der skal sortere sine fotografier til en kommende udstilling. Det er svært for hende at finde det rette tema og en overordnet sammenhæng for billederne som ikke er alt for banal. Mens hun sidder og ser billederne igennem, fremkalder de en masse minder, som får hende til at gennemse sit liv med alle dets længsler, kærlighed og store sorger. Hendes dvælen ved fortiden, og som vi lærer i løbet af bogen, hendes generelle problemer med at slippe fri af den og dens skygger i nutiden, bliver imidlertid sat til vægs, da en ny overbo med træsko på afbryder hendes isolerede tankerække. Læs også: Profeternes hærgen på Grønland Romanen handler om naboskab og de muligheder der ligger uden for vores dør, men som vi ofte ignorerer, fordi vi er opslugt af presserende opgaver som f.eks. at sortere billeder og se tilbage. Men den handler samtidig også om den magt andre mennesker har over os på godt og ondt. Hvordan deres liv, og nogle gange også deres død, sætter dybe spor i os, uden at vi kan stille noget op over for det. Deres valg og skæbne er noget, vi ikke kan styre, og alligevel styrer de indimellem direkte og frontalt ind i os. Vi er underlagt de andre, uanset om vi lukker dem ude eller ej. Vi kan ikke slippe fri af forholdet til dem. Ikke engang hvis vi flygter langt ud på landet. Derfor kan vi lige så godt lukke dem ind. Det er en pointe, som er værd at tage til sig. I hvert fald for mig, der som et typisk bymenneske har tendens til at se de mange mennesker, der dagligt går omkring mig, som forhindringer og irritationsmomenter. Jeg er tilbøjelig til at give Sartre ret i, at helvede er de andre. Men oftest er det nok et helvede jeg selv skaber, fordi jeg ser forkert på det. Men det bedste ved ”Nat og dag” er Borbergs raffinerede historiefortælling gennem en meget personlig synsvinkel. Hun har et talent for at beskrive sin hovedpersons tanker og refleksioner, alene og i samspillet med andre, så troværdigt og fortroligt, at man bliver afhængig af det. For det er så genkendeligt, så præcist, så sjovt. Nogle gange tragikomisk. Og det afslører forfatterens egne sarkastiske og selvironiske tanker om livet: om forholdet til andre mennesker, til vores arbejde og til det sted, vi bor. For en måned siden kendte jeg ikke til Jytte Borbergs forfatterskab, men jeg blev opmærksom på hende efter at have læst hendes bidrag til antologien ”Min bedstemors historie”, som er redigeret af Liv Thomsen. Jeg blev med det samme hooked på Borbergs lette og ukomplicerede sprog, som i løbet af få linjer afslører hendes selvsikre humoristiske stil og talent for at sætte ord på indre liv. Jeg måtte absolut læse mere og fandt ”Nat og dag” som lydbog, indtalt af Borberg selv. Det giver altid noget særligt, synes jeg, når en historie bliver læst op af ophavskvinden selv, men derudover levede teksten også fuldt ud op til mine forventninger. Borberg er en forfatter, der har en gennemgående og gennemført stil, som matcher hendes fortælling så godt, fordi der bliver skabt en balance. Alting smager bedst, når det er afbalanceret, og det gælder også for litteratur og kunst. Det må hverken blive for sødt eller for surt, for så bliver det søgt og kunstigt. Nat og dag er i virkeligheden i udgangspunktet en lidt sørgmodig fortælling om, hvor kompliceret og smertefuldt det mest almindelige lille liv kan være, men på grund af Borbergs stil og tilgang, bliver det heldigvis gjort til en humoristisk historie om livets mærkelige sving og muligheden for at finde forløsende menneskeligt nærvær lige om hjørnet. Eller oppe af trappen. Nat og dag af Jytte Borberg kan købes her: https://www.saxo.com/dk/nat-og-dag_jytte-borberg_haeftet_9788711831991