Der er flere mennesker jeg ser op til. Forfattere, der formår at gengive alt det et menneskeliv er gjort af. Folk, der påvirker verden med deres ord og tanker. Familiemedlemmer, der har inspireret mig til at være den, jeg er. Komponister, der kan røre mit inderste med deres musik. Men hvis jeg skal pege på mit største idol, må det være Elizabeth den første af England. En engelsk regent fra 1500-tallet, som jeg ikke har nogen personlig relation til og kun kender gennem overleveringer. Jeg har nogle gange været tilbageholdende med at sige det, for det lyder selvfølgelig åndssvagt. Hvordan kan man være kæmpe-fan af et menneske, man aldrig har mødt og som man ret beset ikke kan gøre sig troværdige forestillinger om? Måske er det bare myten om Elizabeth den første, der til stadighed fascinerer og inspirerer mig. Men det gør heller ikke noget, hvis det er tilfældet. For det en slagkraftig og storslået myte, som alle kvinder – og mænd – kan bruge som inspiration og forbillede i deres eget liv. Jeg blev i første omgang introduceret til historien om Elizabeth den første, da jeg som tolv-tretten-årig så filmen ”Elizabeth” af Shekhar Kapur med Cate Blanchett i hovedrollen som Elizabeth den første. Jeg var dybt fascineret og ville vide mere, og da jeg kort efter læste ”Jomfrudronningen” af Susan Kay, var jeg solgt. Jeg havde fundet et idol, som ingen sanger, skuespiller eller forfatter kunne måle sig med. Hun havde naturligvis også historiens vingesus på sin side og en helt enestående position i verden, men hun fremstod også som et kvindeligt forbillede, som kunne alt det, jeg kunne ønske mig af sådan et. Siden har jeg læst alt om hende, som jeg har kunnet komme i nærheden af, både skøn- og faglitteratur, og jeg har også udvidet min…

  En god bog læses godt på sofaen eller i sengen, men det kan give læseoplevelsen noget ekstra at være ude blandt andre mennesker og mærke livet omkring sig. Om sommeren er København fuld af hyggelige udendørskroge, parker og pladser, hvor man kan nyde det gode vejr og samtidig lade sig rive med af en god fortælling. Det meste af året er det imidlertid ikke en mulighed. Vejr og vind får os til at søge indenfor. Heldigvis er der også mange steder i København, hvor man kan gå ind og få en god kop kaffe og måske noget lækkert at spise, mens man vender sider i ly for regn og rusk. Mange passionerede bogelskere skriver, ligesom jeg, også selv. Og for de skrivende gælder det i høj grad, at det kan være både rart og sundt at sætte sig ud blandt andre mennesker, få nye indtryk og interaktioner med folk. Ugens 5 bud er derfor steder som gør sig godt som både læse- og skrivesteder, og som jeg selv holder af at besøge, alt efter mål og behov. Det kan være, vi ses. De 5 bud: Salonen På Østerbro ligger bogcafeen Salonen, som både er en bog- og kulturcafé. I stueetagen sidder man mellem bøger og nutidskunst og kan se ud på livet på Østerbrogade. I kælderen er der året rundt forskellige slags kulturarrangementer, f.eks. koncerter og litteraturoplæsninger. Nøgleordet i Salonen er hygge, og stedet gør sig godt som både læse- og skrivested. Jeg kan navnlig også lide at komme der, fordi det både formår at være en hyggelig bogcafé med en afslappet og behagelig stemning, men samtidig undgår at give én følelsen af at være snusket eller beskidt, som mange bogcaféer gør, fordi bøger, støv og toiletbesøg går i ét med mad og kaffe. På salonen er der altid…

Et af de helt store temaer i litteraturen er forholdet mellem ægtefæller. Derfor handler denne uges indlæg om fem bud på historier, der har ægteskabet som omdrejningspunkt. Det vil sige det heteroseksuelle ægteskab, som af historiske årsager fylder mest i vestlig litteratur. Heldigvis kommer der, i takt med at andre former for seksualitet og forhold bliver mere normaliseret, flere og flere romaner, film og skuespil, som tager udgangspunkt i andre former for forhold og ægteskaber. Bevidstheden om og længslen efter andre mulige konstellationer fornemmes dog også mellem linjerne i flere af klassikerne. Noget af det som kendetegner fortællingerne om det heteroseksuelle ægteskab, især når man går til klassikerne, er det magtforhold som fandtes mellem ægtefællerne, navnlig i forrige århundrede. Interesser, formåen, status og rollefordeling var uløseligt bundet til kønnet, til stor frustration og ulykke for navnlig mange kvinder, som var underlagt deres mænds luner og beslutninger. Med mindre de traf nogle drastiske valg, som satte dem i risikable situationer. Kærlighed fylder heldigvis også en del i dette tema, men det er navnlig udfordringerne, uligheden, rollefordelingen, tabet af identitet og forspildte drømme chancer, som der bliver lagt vægt på. Forfatterens rolle er som bekendt at udstille og udfordre kulturen, og ægteskabet og måden det fungerer på – eller netop ikke fungerer – afspejler om noget det omgivende samfund og de uretfærdigheder det byder sine borgere ud fra blandt andet køn. Her kommer mine fem bedste bud på historier om ægteskabets muligheder og begrænsninger, ganske vist i fortiden, men med tråde helt frem til i dag. Udover temaet er der tale om store læseoplevelser.   Portræt af et ægteskab af Nigel Nicolson Portræt af et ægteskab er interessant af flere forskellige grunde. For det første omhandler romanen store engelske berømtheder fra første halvdel af 1900-tallet. For det andet handler romanen om en…

Det er svært at huske samtlige gode bøger, man har læst. Så snart sidste side er vendt og bogen lukket i, forsvinder de fleste store værker ind på den private boghylde et sted bag i hjernen. Der står de så og støver mentalt til indtil de, måske, bliver hentet delvist frem. Men nogle helt særlige bøger får lov til at holde sig i altid frisk erindring, fordi de bliver læst igen. Og igen. Og igen. Jeg har især fem forskellige bøger, som jeg har læst mere end én gang, og som jeg er helt sikker på, at jeg kommer til at læse igen. Læs også: “Manuskripter kan ikke brænde” De kan nogle forskellige ting, og jeg kan lide dem af forskellige årsager. Men de har det tilfælles, at jeg efter måneder, nogle gange år, begynder jeg at savne dem. Jeg må have fat i dem igen og lade det særlige de nu hver især kan, strømme igennem mig som før. Det er helt indlysende, at de har min varmeste anbefaling.   På sporet af den tabte tid, Swans verden af Marcel Proust   Første bind af På sporet af den tabte tid (der er 13 i alt) hedder Swanns verden og handler om en lille drengs sommerferie på landet og hans observationer af sine forældre og deres venner. Blandt andet bruges de første cirka 20 sider på at beskrive, hvordan det er at være barn og blive lagt i seng, mens de voksne stadig er oppe. Beskrivelserne er så geniale og betydningsfulde og hvert et ord så ladet med mening, at hvis man følger ordentligt med, kan man få en fuldt detaljeret stemnings- og følelsesoplevelse, så man bliver sendt tilbage i sin egen barndom. Der bliver man overvældet af følelsen af, hvordan det var at være syv eller otte år…

Alle fire årstider har noget skønt og særligt over sig, og for mig ville det være svært at skulle undvære nogen af dem. Tænk, f.eks. at bo i sommer året rundt. Den tanke virker nærmest klaustrofobisk på mig. Jeg kan lide at se årets forløb afspejlet i naturen og i vejret. Jeg er nødt til at mærke tiden på min egen krop. Nu er det som regel foråret og sommeren, der bliver hyldet i digte, sange og romaner. Og jeg holder også, ligesom alle andre, af at se verden komme til live om foråret efter en lang vinter. Alt er nyt og friskt og skrøbeligt smukt. Jeg har naturligvis også mine varme sommerminder. Og jeg holder af sommerens frihed og helt særlige stemning som kommer af, at vi alle sammen er ude blandt hinanden hele tiden og påskønner solen og varmen, fordi vi ved, det snart er forbi. Men for mig er efteråret alligevel den bedste årstid. Jeg elsker efterårets farver, naturen der trækker sig tilbage og føles mere vild og dramatisk end i de dejlige sommerdage, hvor mennesker og dyr hele tiden kan færdes ude og blive taget vare på af træer og blødt græs. I efteråret vender kulden og mørket snigende tilbage, og det er tid til at gøre klar, gå ind, tænde op og gør sig det bekvemt. Det er også tiden for influenza og forkølelser, for oprydning og træthed. Men det betyder ikke noget, for som nordbo er det sådan livet rigtigt er. Det er det, man kender. Det er dér, man føler sig hjemme. Snart kommer vinteren, snart bliver det jul. Og så er efteråret også et godt tidspunkt at sætte sig med en god bog og lade verden uden for passe sig selv. I denne uge får du derfor fem bud på bøger, der…

Jeg tror egentlig altid jeg har været feminist. Også inden jeg vidste, at der var noget, der hed feminisme. Feminisme-begrebet dækker over en række politiske og sociale bevægelser og ideologier, som kæmper for, at kvinder får samme politiske, økonomiske, personlige og sociale rettigheder og muligheder som mænd. Fordi mænd og kvinder bør være ligestillet. For mig betyder det at være feminist navnlig, at jeg ser store problemer ved, at vi som mennesker bliver defineret og definerer hinanden ud fra køn. Det er meget begrænsende for alle køn, at vi absolut skal passe ned i den ene eller den anden kasse. At vi skal passe til de stereotyper, som vi har bygget op i samfundet over århundreder, om hvad det vil sige at være mand eller kvinde. Også selvom undersøgelser gentagne gange har vist, at der er større forskel på mænd intern og kvinder internt end der er mellem mænd og kvinder. For kvinder, har stereotyperne om dem blandt andet betydet, at kvinder generelt er blevet taget mindre alvorligt end mænd, og at de er blevet set som mindre kompetente, mindre troværdige og mere utilregnelige end mænd. Når vi ser mænd og kvinder forskelligt, bliver mænd og kvinder også opfattet og behandlet forskelligt. Det giver ulighed og manglende ligestilling. Det har haft store konsekvenser for kvinders muligheder for at leve det liv, de ønsker. Herunder at tage del i samfundet, i erhvervslivet, i videnskaben, i litteraturen og kunsten, i politik etc. Derfor er kvinder selv i 2018 underrepræsenteret på mange af disse vigtige områder. Områder, hvor man har indflydelse.   Gender Trouble af Judith Butler Min interesse for køn blev for alvor vagt, da jeg i løbet af min bacheloruddannelse i antropologi stiftede bekendtskab med den faglitteratur, der knytter sig til emnet køn. I sig selv var det interessant at finde…

Gode historier samler sig ofte om konflikt. Nogle gange store og voldsomme, andre gange mere genkendelige og hverdagsagtige. En historie uden for nogen form for konflikt, er en kedelig historie. Men indimellem kan konflikterne i det virkelige liv være mere end rigelige. Så når man læser bøger, har man bare lyst til at læse om problemer, som er små og overskuelige, eller som en efter en bliver ryddet af vejen for hovedpersonerne, så de uden for mange skrammer finder hjem, finder kærlighed, får magt, succes, anerkendelse, hævn eller blot bliver lykkelige. Derfor kommer her 5 bud på romaner, der selvom de rummer konflikter og udfordringer for personerne i dem, giver læseren en gennemgående følelse af feel good. Fordi de giver tilfredsstillende løsninger på karakternes problemer, og mest af alt, fordi folk får det, de fortjener. En sjældenhed i det virkelige liv.   Stolthed og fordom af Jane Austen Jane Austens formentlig mest læste roman. En kærlighedshistorie, der begynder med romantiske forviklinger, men uden rigtige fare og med masser af glæde og humor, ender med, at folk får, hvad de fortjener. Jane Austen er blevet citeret for at sige, at hendes hovedpersoner skal få alt det, de drømmer om. I modsætning til hende selv, som måtte give afkald på kærligheden og i stedet udleve den gennem sine bøger. Du kan købe bogen her. The Jane Austen Book Club af Karen Joy Fowler En bog om en gruppe kvinder og en mand der sammen læser Jane Austens mest berømte romaner henover nogle måneder. Gruppen kommer med hver deres problemer og længsler, som gennem fællesskabet i læsegruppen og ikke mindst Jane Austens historier, får nye perspektiver og løsninger. Stemningen bliver holdt behagelig hele vejen igennem, selvom personerne har deres at slås med. Så meget som man nu har at slås med, når man…

Sommeren får mig altid til at tænke på min barndom, og sådan er det vel for de fleste. Man husker sine månedlange sommerferier, hvor man havde oceaner af tid til at opleve og udvikle sig inden man startede i skolen igen efter noget der føltes som et år. Man var jo også blevet et år ældre i mellemtiden, for pludselig var man gået fra at være 3. klasser til at være 4. klasser. En stor og betydningsfuld forandring, som på min skole betød nyt klasseværelse og ny klasseidentitet, fordi alle klasser havde navne efter berømte danskere. Jeg glædede mig helt vildt til sommerferien, men lige så meget til at skolen skulle starte igen, når det nærmede sig. Jeg kom til at savne de kendte ansigter og den daglige energi i skolegården i alle de uger, hvor dagene var helt anderledes og sammen med voksne. Læs også: De 5 sommer-romaner Jeg havde som regel både været på ferie med mine forældre og lillebror, ofte i campingvogn til enten Sverige eller Sydeuropa, og på ferie hos mine bedsteforældre som jeg holdt meget af og altid havde det sjovt med. Bøger og historier var en del af det hele. Hos mine bedsteforældre hørte jeg mange eventyr, og på sommerferierne til Sverige var der selvfølgelig fokus på Astrid Lindgrens historier. Det var dog ikke kun om sommeren, at jeg læste og fik læst højt. Bøger var altid en del af hverdagen, og det håber jeg, at de også er for nutidens børn, selvom de har så mange andre muligheder for underholdning. Det giver ordforråd, fantasi og perspektiv. En liste over verdens bedste børnebøger vil kræve mere end en Top 5 og et meget stort research-arbejde. Så jeg har i denne uge valgt at komme med 5 bud på nordiske børnebøger, som gjorde et varigt…

Sommertid er læsetid. For mig hører en god bog lige så meget sammen med sommeren som rosé og badetøj, for det er i sommermånederne, at jeg tager mig mest tid til at læse. Jeg har denne sommer sat mig et mål, der hedder 5 romaner inden 1. september. Der må gerne komme flere på listen, men de 5 skal absolut læses (eller høres). Jeg håber, at I vil holde mig op på det! Min læseplan for denne sommer er: ”Spejl, skulder, blink” af Dorthe Nors ”Mit navn er Rød” af Orhan Pamuk ”Øst for paradis” af John Steinbeck ”Et lille liv” af Hanya Yanagihara ”Folkets skønhed” af Merete Pryds Helle Du kan se, hvordan det går med min liste her. Jeg skriver selvfølgelig en anmeldelse af dem efterhånden som jeg bliver færdig med dem! Bare klik på bogens titel for at komme ind på anmeldelsen. I mellemtiden har jeg sammensat 5 bud på godt læsestof til ferien, som du kan bruge her og nu, uanset om du skal ligge ved en pool på et luksushotel, campere, på aktiv ferie med brug for restitution om aftenen eller slappe af i sommerhuset. For mig skal en god sommerroman have en god fortælling. Det er vigtigt, at man bliver godt underholdt og revet med af historien, når romanen er den eneste eller vigtigste underholdning, man har ved hånden. Det må gerne være svært at lægge den fra sig. Samtidig må fortællingerne meget gerne udvide min viden og forståelse af et bestemt sted, en bestemt kultur eller en historisk periode. Selvom jeg er gået på sommerferie, behøver min hjerne ikke at lukke helt ned, når jeg læser. Jeg føler mig også bedre underholdt og afslappet, når jeg har fået nogle historier ind, der har saft og kraft på flere planer. Det giver mere næring…

Den gennemsnitlige velfærdsdansker står på skuldrene af generationer af bønder, og selvom almuen efter sigende mødte sin undergang i sidste årtusind, sidder arven fra landet og det lille landsbysamfund stadig i mange af os. Vi trækker stadig bevidst eller ubevidsthed på den nationale selvforståelse, som kom med andelsbevægelsens demokratiseringsproces, og hvad udad tabes, skal indad vindes. Identifikationen med landet og bondesamfundet er desuden blevet overleveret til os gennem litteraturen. For nogle føles den landlige arv måske langt væk, men den ligger ikke desto mindre lige bag os som en skygge. De sidste par måneder har jeg lavet en del slægtsforskning, og udover en række købmænd i de større byer, navnlig på min farfars side, er der bønder så langt øjet rækker. Nogle på de store gårde, andre fattige husmænd og kvinder, som fik ti børn, hvoraf som regel to eller tre overlevede til de blev voksne. Selv er jeg født på Rigshospitalet, opvokset på Østerbro og i Gentofte og er dobbelt akademisk uddannet. Jeg er således en af dem, der umiddelbart befinder mig langt fra min slægt, og mange af mine forfædre ville uden tvivl vende sig i deres grave, hvis de så, hvor lidt jeg ved om enhver form for håndværk, madlavning og samarbejdet med jorden. Alligevel har jeg altid følt mig tæt på dem. Det skyldes for det første, at jeg har kendt mine bedsteforældre godt, også et par oldeforældre. I min mors familie har slægten altid været tilstede i ord og billeder. Og selvom deres liv har været meget forskelligt fra mit, har de og deres liv altid været en del af mig. Min oldemor fra 1914 kunne f.eks. selv fortælle mig om sin barndom og ungdom, og det Danmark hun kendte, som var et helt andet end det vi havde tilfælles i slutningen af hendes liv…