
Den første rigtige ”voksenbog”, man læser helt selv, er noget særligt. Man har endelig knækket læsekoden og kaster sig ud på sit første eventyr over siderne, helt på egen hånd og uden hjælp fra en voksen. For første gang oplever man historien komme direkte ind i én selv, ord for ord, i stedet for gennem et stemmefilter. Man er alene med historien og forfatteren. Det er på én gang overvældende, uhyggeligt, udfordrende og vanedannende. For mig var det ”Pigebørn” af Louisa M. Alcott. Jeg var elleve/tolv år gammel og på sommerferie med min familie. Jeg husker ikke, hvor jeg havde fået udgaven fra, men jeg havde haft den stående på reolen i mit værelse i noget tid og endelig besluttet,…