For nogle uger siden satte jeg en lille og ikke spor videnskabelig undersøgelse i gang på Facebook om papirbøger og lydbøger. Jeg spurgte folk, hvad de forbruger mest: papirbøger eller lydbøger? 129 facebookbrugere stemte og resultatet blev en stemmefordeling på 88 % til papirbøger og 12 % til lydbøger. Undersøgelsen manglede selvfølgelig muligheden ”e-bøger”, hvilket blev bemærket i kommentarerne, men min mening var at finde ud af, hvor mange der vælger at lytte til bøger frem for at læse. Lydbøgerne vinder nemlig frem, og jeg er selv blevet en meget aktiv lydbogslytter. Jeg læser stadig fysiske bøger, har altid gang i mindst én ad gangen. Men samtidig har jeg som regel en eller to lydbøger i gang. For mig er kombinationen af de to muligheder ideel. De giver to helt forskellige oplevelser, som egner sig godt til forskellige situationer – og egentlig også til forskellige bøger. At læse en bog kræver tid og ro til fordybelse. Til gengæld er læseoplevelsen mere intens. Når man læser en bog, bliver man suget ind i historien på en anden måde end når man lytter. Hjernen forbinder sig med ordene og fortællingen på en meget eksklusiv og intim måde. I en af kommentarerne til undersøgelsen, bemærkede en facebookbruger, at hun bedre kan huske bøger, hun har haft fysisk i hånden. Det synes jeg bestemt, der er noget om. At læse kræver opmærksomhed og koncentration, også selvom man er en habil læser. Det er den fysiske – papir eller digital – bogs store fordel og forbandelse. Den nedfælder sig muligvis bedre i bevidstheden, men den kræver også meget mere tid og opmærksomhed til gengæld. To af de mest vellykkede lydbogsoplevelser jeg har haft, er henholdsvis Karl Ove Knausgaards ”Min kamp” og Marie Bregendahls ”Sødalsfolkene”. Det er to gigantværker, som jeg ikke er sikker på, jeg…