Kældermennesket

En bitter, 40-årig embedsmand sidder fra sin kælderlejlighed og udgyder sin skuffelse og vrede over samfundet, sine medmennesker og ikke mindst sig selv. Det lyder som en komedie, og det er komisk læsning, men tragikomisk. For hvem kan ikke genkende elementer af denne mand i folk, vi kender, eller i os selv? Hvem bærer ikke skuffelser og ydmygelser med sig i bagagen? Hvem har ikke ulmet af vrede og hævnlyst? Hvem har ikke måtte æde fornedrelse, udelukkelse og hån? I sin karikerede form bliver kældermennesket et spejl for os alle, der måske finder en trøst i genkendelsen af disse tabubelagte følelser, men også bliver gjort opmærksomme på, hvordan vi ikke reagerer hensigtsmæssigt på dem. Jo mere hovedpersonen insisterer på sin…

Forbrydelse og straf

Der er noget særligt ved at gå i lag med et af de store værker. Forventningerne er tårnhøje, og man kan vel nærmest også indimellem føle en form for præstationsangst. Kan jeg opleve dette store, jeg står over for rigtigt? Godt? Dermed ikke sagt, at alle bøger som er udråbt til klassikere og storværker rent faktisk lever op til disse ærefulde prædikater, men det gør “Forbrydelse og Straf” efter min mening. Lad det være sagt med det samme, at læsningen kræver vilje og tålmodighed. Det er tungt stof på alle måder – sprogligt, tematisk og scenisk. Temaet er som altid hos Dostojevskij de mørke sider af mennesket og samfundet. I denne fortælling stilles spørgsmålet: Kan vi undgå at blive straffet…

Kammerat Napoleon

“Kammerat Napoleon”, måske bedre kendt under sin engelske titel “Animal Farm” fra 1945 er en klassiker, som mange har stiftet sporadisk bekendtskab med, enten i gymnasiet eller som en af de mange fænomener, man har hørt om så mange gange, at man synes, man kender det så godt uden præcis at vide, hvad det er. Selv hører jeg til den første kategori. Jeg husker svagt at have læst et kapitel eller to af romanen til engelsk-undervisningen i gymnasiet, men som så meget andet i den periode, var det af pligt og ikke af lyst, og derfor blev mødet med dette sociale portræt kort og overfladisk. For nylig hørte jeg så den danske oversættelse som lydbog på Mofibo og havde en…

Til fyret

  Jeg er stor fan af Virginia Woolf, men læste for første gang “Til Fyret” i sin fulde længde for nylig. Romanen bliver sammen med Mrs. Dalloway og The Waves betegnet som hendes hovedværker. Når man kommer fra en moderne, skandinavisk roman, kræver det et øjebliks tilvænning at komme ind i Woolfs sprog og billeder. Woolfs skrivestil kaldes “stream of consciousness” – strøm af bevidsthed – og er et forsøg på at komme så tæt som muligt på vores måde at være i verden på som mennesker: den ene tanke afløser eller afbryder den anden, tusind indtryk fra vores omgivelser blander sig hvert sekund med vores indre, vores minder og vores fremtidsdrømme, ofte i en pærevælling, som hjernen konstant forsøger…