Billedet af Dorian Gray

Utopia

Utopia af Thomas More. Independently Published.

 

Jeg havde umiddelbart ingen forventninger til Thomas Mores ”Utopia”, da den stod på min bogreol og bad om at blive læst. Jeg havde kun en svag erindring om et par uddrag på tysk, som jeg læste i forbindelse med et kursus i Politikwissenschaft på Universität Wien for ti år siden.

Der er noget særligt over at læse en sammenhængende tekst, der er mere end 500 år gammel, uanset at det er i en ny-oversat, langt senere udgivet form. Først og fremmest bliver man overrasket over, hvor lidt der i virkeligheden forandrer sig ved menneskelivet i løbet af 500 år.

Selvfølgelig har verden forandret sig en hel del. Men ved at læse Utopia får jeg en fornemmelse af, at det moderne menneske ville kunne sætte sig over for Thomas More og, på trods af enkelte misforståelser og manglende referencerammer, have en meningsfuld kommunikation. Det ville ikke være som at tale med en marsmand. Den menneskelige søgen efter det bedste og mest gavnlige liv gælder stadig. Vi drømmer og håber stadig. More taler til sin nutidige læser i en genkendelig tone. Fra menneske til menneske på tværs af tid.

Bogen blev publiceret i 1516, selvfølgelig på latin. Kort fortalt, handler den om øen Utopia, som befinder sig i den nye, ukendte verden, som europæerne først var ved at opdage. I bogen får More indblik i øen og dens kultur gennem en rejsende, der har besøgt stedet. Gennem den rejsendes fortælling får vi detaljerede beskrivelser af øens indretning og dets folks måder at gøre tingene på. Der er endda tegnet et kort over øen, og vi får eksempler på deres alfabet og poesi.

Utopia betyder egentlig ”nowhere”, hvilket understreger, at der er tale om et fiktivt sted. Derved skabte More en ny form for fiktion, hvor en opfundet verden udgør rammen om fortællingen og samtidig spejler vores egen verden, vores værdier og vores fremtid. Utopia danner således fundamentet for historier som Star Wars og Stranger Things.

Mores formål er helt klart at bruge den fiktive verden som et forbillede for det ideelle samfund og samtidig kritisere samtiden – f.eks. dens uhensigtsmæssige brug af dødsstraf i mange tilfælde og dens uretfærdige magt- og ressourcefordelinger.

På Utopia er der ingen privat ejendom eller ejendomsret. I stedet bliver goderne i samfundet fordelt lige og efter behov. Der er på mange måder tale om en tidlig drøm og forestilling om en velfærdsstat, hvor ingen lovlydige borger står alene, hvor hospitalerne er gratis og hvor man deles om arbejdet og udbyttet. I en moderne kontekst knækker filmen dog, når brug af slavearbejde indgår som en naturlig del af samfundets succes og orden. Desuden bliver sex før ægteskabet straffet med cølibat på livstid, og utroskab medfører, at man bliver gjort til slave. Skilsmisse er imidlertid tilladt, og både mænd og kvinder har lov til at se deres kommende ægtefælle uden tøj på inden de indvilliger i ægteskab.

More er humanist i datidens kontekst. Ikke mange af 1500-tallets embedsmænd kunne drømme om at forestille sig eller argumentere for en verden uden privat ejendom, men med et strejf af, hvad der langt senere, kunne identificeres som en form for kommunisme. More kaldte det eksisterende engelske sociale hierarki for ”de riges konspiration”, og han opfordrede de europæiske konger til ikke at gøre deres skatkister for fulde. I stedet for at leve et liv i overdreven luksus burde de koncentrere sig om deres folks velbefindende. Krig var for udyr.

Der er mange gode takter til et meget moderne menneskesyn. Dog bliver det en smule besnærende, når den meget stringente orden i Utopia bliver udfoldet. Der ikke plads til for meget individualitet, udvikling eller forandring. Det virker decideret klaustrofobisk – men selvfølgelig dejligt overskueligt. F.eks. bliver det beskrevet, at øen indeholder 54 byer, der hver især er inddelt i fire lige store dele. Hver by har højst 6000 husstande, og hver familie tæller max 10 eller 16 voksne!

More kommer således til at afsløre sin strenghed og sit pedantiske verdenssyn, som gjorde ham meget uforsonlig, når det gjaldt hans egne landsmænd og deres tro. More brugte mange kræfter på at bekæmpe ”kætteriet” og beskytte den rette, katolske tro og han veg ikke tilbage for at torturere og henrette dem, der ikke ville høre.

”Utopia” er interessant læsning på grund af de mange historiske lag fra dengang til nu, som den giver anledning til at reflektere over. Derudover sætter den en refleksion i gang, som 500 år senere stadig er under besvarelse: Hvordan ser det perfekte samfund ud og kan det realiseres?

Du kan købe bogen her: https://www.bog-ide.dk/produkt/145579/thomas-more-utopia-haeftet/2260801

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Billedet af Dorian Gray