
Jeg er ikke en af dem, der har læst alt af Paul Auster, faktisk har jeg kun læst 4321. Jeg har derfor den ekstremt omtalte New York-trilogi til gode. Når jeg har været lidt forbeholden omkring Austers forfatterskab, skyldes det nok, at jeg frygter at blive skuffet, som jeg ofte bliver det, når jeg læser de store, mandlige amerikanske forfattere. Helt generelt føler jeg mig ofte mættet af amerikansk kultur. Det kan føles som at presse en ekstra flødeskumskage ned efter flere timers kagebord at se eller læse endnu et produkt fra enten Hollywood eller New York. Især er jeg blevet overfølsom over for den del af amerikansk litteratur, der fortæller mig om USA (og dermed livet og hele verden,…