Et af de helt store temaer i litteraturen er forholdet mellem ægtefæller. Derfor handler denne uges indlæg om fem bud på historier, der har ægteskabet som omdrejningspunkt. Det vil sige det heteroseksuelle ægteskab, som af historiske årsager fylder mest i vestlig litteratur. Heldigvis kommer der, i takt med at andre former for seksualitet og forhold bliver mere normaliseret, flere og flere romaner, film og skuespil, som tager udgangspunkt i andre former for forhold og ægteskaber. Bevidstheden om og længslen efter andre mulige konstellationer fornemmes dog også mellem linjerne i flere af klassikerne. Noget af det som kendetegner fortællingerne om det heteroseksuelle ægteskab, især når man går til klassikerne, er det magtforhold som fandtes mellem ægtefællerne, navnlig i forrige århundrede. Interesser,…