Lone Star

I Lone Star reflekterer Mathilde Walter Clark over forholdet til sin amerikanske far. Hendes danske mor blev skilt fra ham, da Mathilde var et år gammel, og moren tog sit barn med sig tilbage til Danmark. Da Mathildes stedfar mange år senere dør, sætter det tanker i gang hos Mathilde, der beslutter sig for at undersøge forholdet til sin egen far, inden det måske er for sent.

Den amerikanske far, John, har også fået ny kone og nye børn. Mathilde har besøgt dem om sommeren som barn, hvor hun tydeligt mærkede sin stedmors modstand mod hende og havde svært ved at komme tæt på faren, som først og fremmest var optaget af sit arbejde som atomfysiker. Han kom også til København på besøg, men det meste af deres forhold bestod i brevform.

Læs også: Bøgerne bag serien: Napoli-kvartetten

Forholdet bliver ekstra kompliceret, da stedmoren på et tidspunkt forbyder Mathildes far at have kontakt med sin ældste datter. Det bliver anledning til, at de to mødes væk fra hans hjem, bl.a. på konferencer og på et tidspunkt i Texas, hvor Mathilde Walter Clark får nye perspektiver på sin far og deres fælles familiebaggrund i sydstaterne. Dér, i rammen af familiefortællingen og blodets bånd, der tilsyneladende flyder i en uafbrudt strøm fra generation til generation i syden, går atomer og tilhørsforhold op i en højere enhed.

Her på bloggen har jeg tidligere skrevet om romaner, der har forældre og forholdet til dem som tema, blandt andet i forbindelse med listen De 5 bud: Fortællinger om frygtelige forældre

Og Mathilde Walter Clarks bog skriver sig delvist ind her, men tilføjer elementet stedforældre, forældre på afstand og den dynamik, som kan opstå i skilsmissefamilier, når nye ægtefæller har svært ved at forlige sig med tidligere forhold og børn.

Læs også: House of Many Gods

Men pilen peger også på faren og de forældre, der bringer deres børn store skuffelser ved ikke at insistere på kærligheden og forholdet til dem, uanset hvad. Det viser sig endda, at farens familie er eksperter i at finde på undskyldninger og bortforklaringer af, hvorfor man valgte, som man gjorde. Helt tilbage til den amerikanske borgerkrig.

En stor del af bogen behandler barnets angst for ikke at være elsket af sine forældre eller ikke at betyde nok for dem. Og dernæst den voksnes angst for at miste og behovet for at lukke de huller, som en barndom fører med sig, ikke mindst, når man som Mathilde og hendes far ikke taler samme sprog og ikke har en hverdag og et forhold, som man forbinder med ordet ”far”. Hvilket også er derfor, hovedpersonen i Lone Star har svært ved at bruge netop det ord.

Læs også: Lange venskaber og kampen for lidt liv

Mathilde Walter Clark får flot beskrevet udfordringen ved at være forælder og barn på afstand, både geografisk og kulturelt, og ved at finde fællesslag over generationer og tilhørsforhold. En vigtig pointe synes at være, at det er nødvendigt med tilgivelse for selv at blive et helt menneske.

Som med en del andre bøger, jeg har skrevet om her på siden, er Lone Star indtalt af forfatteren selv på Mofibo, og det er næsten den halve oplevelse. Mathilde Walter Clark kender selvfølgelig sin historie og sine karakterer indgående, og kun hun kan derfor efterligne sin stedmors accent og måde at tale på, så troværdigt og morsomt, at man ikke kan lade være med at grine højt.

I det hele taget er hun god til at give sine figurer en stemme, når hun læser op, og få dem til at stå tydeligt frem for læseren. Derfor vil jeg klart anbefale Lone Star som lydbog.

Men er du ikke til lydbøger, kan du købe bogen her: https://www.saxo.com/dk/lone-star_mathilde-walter-clark_indbundet_9788740042610