De 5 bud: Efterårs-læsning

Alfabet og Sommerfugledalen

Alfabet og Sommerfugledalen af Inger Christensen. Forlaget Gyldendal.

Jeg kan huske, at vi læste Inger Christensen i dansktimerne i gymnasiet. Jeg mener, at det var uddrag fra digtsamlingen ”Det” fra 1969, som var Inger Christensens gennembrud.

Jeg husker også, at jeg tænkte, at det var sgu meget godt, men ikke noget, der talte direkte til mig. Ikke som de romantiske guldalderdigte for eksempel. Eller Tove Ditlevsens tidlige digte, som jeg kunne nogle af udenad.

Det slog mig selvfølgelig ikke, at det nok var mit forståelses- og analyseniveau, der ikke var særlig udviklet på det tidspunkt. Jeg forstod ikke Inger Christensens digte. Jeg forstod ikke meningen med hendes talsystemer, grammatik og betydningssammenhænge. Og derfor sagde de mig selvfølgelig ikke noget.

Det kræver øvelse af læse og forstå den litteratur, der arbejder med kompleksitet på flere niveauer, og som eksperimenterer med sprog og fortælling.

Men tør man kaste sig ud i det, er øvelsen det værd. Man bliver mere stimuleret og får mere indsigt, følelse og viden til gengæld, når man investerer tanker og kræfter i sin læsning.

Læs også: Hvornår har du sidst talt med din nabo?

Det er næsten som med et nyt sprog. Hvis man ikke sætter sig ned for at lære at forstå fransk, så fremstår en fransk tekst som en mystisk, meningsløs gang volapyk. Ikke som et rigtig sprog med en klar og forståelig mening.

Da jeg fornylig fandt Inger Christensens egen indtaling af ”Alfabet”, som bliver betragtet som Christensens hovedværk, og ”Sommerfugledalen”, slog jeg til.

”Alfabet” kombinerer alfabetet med Fibonaccis talrække (1, 2, 3, 5, 8, 13…). På den måde udspiller digtet sig på én gang i det matematiske og det alfabetiske system, mens det fortæller om kærligheden til livet, om mennesker og om angst for det onde, som mennesker gør.

”Sommerfugledalen” bliver læst op efter ”Alfabet” og er en såkaldt sonetkrans, som består af 15 sonetter. Det er et meget sanseligt digt, fuld af dobbeltbetydninger og kontraster. Ligesom sommerfuglen bringer ordene os rundt i verden, og der reflekteres over naturen, livets forløb og døden.

Hele oplæsningen tager 1 time og 13 minutter.

Inger Christensens oplæsning er melodisk og hypnotisk, og bagefter sidder man som lytter tilbage med en følelse af at have overværet noget meget smukt for sit indre blik. Man er fløjet igennem erindringer, man ikke anede, at man havde i sig, og bliver ladt tilbage med en stemning af nostalgi og sød melankoli over livets skønhed og uundgåelige afslutning.

Du kan købe bogen her: https://www.saxo.com/dk/samlede-digte_inger-christensen_indbundet_9788700356948

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De 5 bud: Efterårs-læsning