De 5 bud: Feel good

En ærlig biografi om Ghita Nørby

“Ghita” af Lea Korsgaard. Forlaget Gyldendal.

Jeg er egentlig ikke den store biografilæser. Jeg har læst et par stykker efterhånden, men jeg er ofte tilbageholdende med at kaste mig ud i dem, for man kan meget nemt blive skuffet.

For det første kan en biografi komme til at ødelægge de forestillinger, man har om en kendt person, som i første omgang gjorde én fascineret og interesseret i vedkommende. Myten om et menneske kan nemt blive pillet fra hinanden, når man zoomer ind på deres dagligdag og nære historie.

Selv de største genier og idoler har haft dage med sure pligter, pengeproblemer, fedtet hår, patetiske tanker, selvmedlidenhed og kiksede beslutninger. Jeg har ikke nødvendigvis lyst til at høre om dem. Jeg kan jo lide disse mennesker for deres storhed og betydning.

Omvendt kan biografier være utrolig kedelige, hvis de undlader at fortælle sandfærdigt og troværdigt om deres hovedperson.

Læs også: Den moderne kulturs historie

Mange biografi-forfattere bliver tilsyneladende enten så fascinerede eller taknemmelige over for den person, de skriver biografi om, at de glemmer at udfordre vedkommende til at tale om de ting, han eller hun ikke bryder sig om.

De mindre pæne sider. De mere triste kapitler. Fejl og fortrydelse. Dér, hvor der virkelig var noget på spil.

I stedet bliver det den rene hyldest sang, så man som læser gaber kæberne af led. For det er jo kun, når vi oplever en balance mellem lys og mørke, tryghed og farer, heltemod og fejhed i en historie, at det bliver interessant. Det gælder også for biografier.

Det er, når de mennesker, vi læser om, træder frem som hele mennesker, at de bliver inspirerende og fascinerende for os andre. Når de fortæller om deres livsbane og deres succes i lyset af udfordringerne og problemerne.

Vi vil gerne høre om deres mod, men også om dengang de var feje. Vi ved jo godt, at ingen er ufejlbarlige. Så vi ved også godt, at der er ting, vi ikke får fortalt, når der bliver malet tykt med den lyserøde pensel.

Læs også: “Manuskripter kan ikke brænde”

Så sidder vi tilbage med en fad fornemmelse. Vi er ikke blevet klogere, inspirerede eller betagede.

Jeg er dog helt på det rene med, at det ikke er nogen nem opgave at skrive en spændende og fuldendt biografi! Hvordan kan man finde rundt i et andet menneskes liv og få det hele meningsfuldt og interessant ned på nogle hundrede sider?

Hvordan skal man få et andet menneske til at åbne op og fortælle ærligt om det, de måske normalt skjuler for de fleste?

En kæmpe opgave. Men det er ikke desto mindre lykkes for journalist og redaktør Lea Korsgaard i hendes biografi om Ghita Nørby, ”Ghita”. Jeg hørte den fornylig som lydbog indtalt af Tammi Øst, som er en veninde af Ghita Nørby, og jeg var dybt fanget af den.

Det var jeg netop, fordi der kom forskellige historier og perspektiver på bordet. Ghita Nørby blev udfordret og udfordrede selv Lea Korsgaard. Man fik en fornemmelse af den ærlighed og direkte tone, der var opstået mellem journalist og interviewoffer.

Det har uden tvivl kunnet lade sig gøre, fordi Lea Korsgaard på den ene side er en dygtig, undersøgende journalist, der kan sit kram og er vant til at spørge på flere måder for at få et ordentligt svar, og at Ghita Nørby på den anden side har været villig til at dele rundhåndet ud, være ærlig og give noget at sig selv.

Læs også: Min bedstemors historie

Hun har ikke bare valgt den nemme løsning og holdt kortene tæt til kroppen. Hun har ikke bare valgt at bruge biografien til positiv reklame for sit arbejde.

Derfor får vi i ”Ghita” ikke den rosenrøde, succeshistorie, som er dødkedelig for læseren, men et indblik i det liv Ghita Nørby har levet med både glæder og sorger, successer og fiaskoer, fejl, frygt og forandring.

Vi får fortalt, hvilken udvikling hun har gennemgået fagligt: fra feteret ung-pige filmstjerne til teater-koryfæ med alt, hvad det indebærer af utålmodighed over for de nye, der ikke lever op til forventningerne, krav, erfaringer og respekt.

Når biografien er så anbefalelsesværdig, skyldes det også, at Lea Korsgaard har taget i fat i en lang række personer i Ghita Nørbys privatliv og arbejdsliv, og at disse venner, bekendte og familiemedlemmer også er blevet afkrævet ærlighed og troværdighed.

De fortæller derfor alle sammen meget direkte og åbent om deres forhold og oplevelser med Ghita Nørby. Kærligt, men ærligt.

Ved at læse biografien får man et meget alsidigt og gennemarbejdet portræt af Ghita Nørby, som dansk klenodie, skuespiller og privatperson. Man får også en historisk overflyvning, der viser de skiftende tider, folkestemninger, politiske beslutninger og forestillinger i Danmark.

Kort sagt, danmarkshistorie fortalt gennem en betydningsfuld figur i dansk kultur.

Du kan købe bogen her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

De 5 bud: Feel good