Den moderne kulturs historie

Mit navn er rød

Mit navn er rød af Orhan Pamuk. Forlaget Gyldendal.

Tyrkiske Orhan Pamuk har længe været på min liste over must-reads. Han vandt nobelprisen i litteratur i 2006, hvilket jo i sig selv er en god grund til at se nærmere på hans forfatterskab.

Derudover har jeg som mange andre danskere været en del i Tyrkiet, blandt andet i Istanbul, som flere af Pamuks romaner udspiller sig i. Jeg har mange dejlige minder fra det smukke land og håber at kunne vende tilbage dertil en dag.

Jeg kastede mig over ”Mit navn er rød” med store forventninger og blev ikke skuffet. Romanen kræver tålmodighed, tid og et køligt overblik, men den giver til gengæld en dyb og rig læseoplevelse.

Det, der først og fremmest bliver tilbage hos mig, er den måde fortællingen udfolder sig på.

Bogen er inddelt i en uhørt lang række kapitler, hvor forskellige stemmer byder ind med deres individuelle perspektiver på et handlingsforløb over ni dage og på livet i Istanbul generelt i slutningen af 1590erne.

Nogle stemmer kommer flere gange og fortæller løbende nye dele af deres historie og oplevelse af begivenhederne i fortællingen. Og de indbyrdes perspektiver og udlægninger stemmer ikke nødvendigvis overens. Der er således ingen enkel sandhed eller illusioner der får lov at gro fast hos læseren.

I romanen bestiller Sultan Murat den III en illustreret bog som gave til en venetiansk stormand, hvilket udløser to mord på henholdsvis værkstedets mester og en af miniaturemalerne, som skal illustrere bogen efter de gældende moralske og religiøse regler i det islamiske Istanbul.

Læs også: “Manuskripter kan ikke brænde”

Islam tillader ikke billeder af koranen eller profeten, men bøgerne i slutningen af 1500-tallet kunne godt illumineres med miniaturefremstillinger af træer, heste, blomster og slag. Illustratorerne selv var anonyme og gjorde en dyd ud af ikke at have et individuelt særpræg eller en personlig stil i deres kunst.

Dette kunstsyn var imidlertid under pres fra den vestlige indflydelse. De samtidige vestlige malere og illustratorer satte sig selv i scene, ønskede at blive husket i egen ret og satte signaturer og personligt præg på deres billeder. De dyrkede desuden perspektivet og den tro virkelighedsgengivelse.

Samtidig med bestillingsarbejdet og de efterfølgende mord, udspiller der sig en kærlighedshistorie i romanen, som viser sig at være forbundet med mordene.

Det er dog ikke så meget mordene og deres opklaring som er i fokus, men derimod forholdet mellem religion og kunst, kunst og kærlighed, hierarkier og lag i samfundet i perioden samt påvirkningsforholdet mellem øst og vest.

Det er selvsagt en kompleks historie, og det føles derfor også meget naturligt, at den bliver fortalt komplekst, hvilket Pamuk gør ved at bruge mange forskellige stemmer, vinkler og perspektiver.

Med ”Mit navn er rød” forsøger Pamuk at vise os verden i al sin mangfoldighed og kompleksitet af døde og levende, mennesker, dyr og ting. Alt sammen blandet sammen og forbundet i en forunderlig pærevælling af mønstre og farver. Ikke mindst i en by som Istanbul.

Læs også: Kampen mellem brødre

Strategien med at lade forskellige stemmer og perspektiver afdække en historie, kan for så vidt ses i mange bøger, film og tv-serier. Men det unikke ved ”Mit navn er rød” er, at vi både hører fra miniaturemalerne og de mennesker, der omgiver dem, herunder historiens morder og de myrdede, men også fra dyr, farver og en erfaren falsk mønt. Intet er for småt eller uvedkommende til at give sit besyv med.

Fortællingen er således ikke jeg-centreret i traditionel forstand, men bruger gåder og symboler til at brede perspektivet ud. Helt som i illustrationerne som er fortællingens omdrejningspunkt.

De er små gengivelser af guddommelige scenarier fra troen med mange detaljer, der nemt kan overses, men som er med til at skabe det fuldendte billede.

Kunstneren er i den forbindelse blot et redskab for det guddommelige og sidder ikke inde med sandheden om verdenen. Han eller hun har blot et personligt perspektiv, som aldrig nogensinde kan se det fulde billede og som han eller hun ikke skal tro er fyldestgørende eller interessant i sig selv på nogen måde.

Romanen er en stor mundfuld. Men med tid og tålmodighed samler de mange toner sig til en liflig og dyb smagsoplevelse, idet Pamuk fører dig gennem Istanbuls kaffehuse, skumle gyder, bakker og dale, rendestene, fattighjem og paladser.

Du kan købe bogen her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Den moderne kulturs historie