Tør du både skifte gear i bilen og i livet?

De 5 bud: Bedste børnebøger

Afdelingen for børnebøger i min lokale boghandel, Bogladen ved Søerne. Foto: Therese

Sommeren får mig altid til at tænke på min barndom, og sådan er det vel for de fleste. Man husker sine månedlange sommerferier, hvor man havde oceaner af tid til at opleve og udvikle sig inden man startede i skolen igen efter noget der føltes som et år.

Man var jo også blevet et år ældre i mellemtiden, for pludselig var man gået fra at være 3. klasser til at være 4. klasser. En stor og betydningsfuld forandring, som på min skole betød nyt klasseværelse og ny klasseidentitet, fordi alle klasser havde navne efter berømte danskere.

Jeg glædede mig helt vildt til sommerferien, men lige så meget til at skolen skulle starte igen, når det nærmede sig. Jeg kom til at savne de kendte ansigter og den daglige energi i skolegården i alle de uger, hvor dagene var helt anderledes og sammen med voksne.

Læs også: De 5 sommer-romaner

Jeg havde som regel både været på ferie med mine forældre og lillebror, ofte i campingvogn til enten Sverige eller Sydeuropa, og på ferie hos mine bedsteforældre som jeg holdt meget af og altid havde det sjovt med.

Bøger og historier var en del af det hele. Hos mine bedsteforældre hørte jeg mange eventyr, og på sommerferierne til Sverige var der selvfølgelig fokus på Astrid Lindgrens historier.

Det var dog ikke kun om sommeren, at jeg læste og fik læst højt. Bøger var altid en del af hverdagen, og det håber jeg, at de også er for nutidens børn, selvom de har så mange andre muligheder for underholdning. Det giver ordforråd, fantasi og perspektiv.

En liste over verdens bedste børnebøger vil kræve mere end en Top 5 og et meget stort research-arbejde. Så jeg har i denne uge valgt at komme med 5 bud på nordiske børnebøger, som gjorde et varigt indtryk på mig. De blev læst på forskellige alderstrin, men jeg husker dem stadig tydeligt.

De 5 bud:

  1. Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven af Thorbjørn Egner

 

Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven af Thorbjørn Egner. Forlaget Gyldendal.

Jeg var tre år gammel, da jeg var i teatret for første gang. Min mor og min farmor havde taget mig med ind for at se ”Dyrene i Hakkebakkeskoven”, baseret på Thorbjørn Egners bog ”Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven”.

Det blev en skelsættende oplevelse. Jeg husker tydeligt teaterrummet, scenen med figurerne og lidt af den stemning jeg følte da tæppet gik op og stykket kom i gang. Jeg stod med sveden dryppende fra håret og med åben mund, og var komplet bjergtaget af det drama, der udspillede sig for øjnene af mig.

I næsten et år efter udviklede jeg noget, der kunne minde om en psykose. Jeg hørte soundtracket fra teaterstykket på kassettebånd igen og igen, og efterfølgende også det bånd jeg fik, hvor blandt andre Ove Sprogø har indtalt med udgangspunkt i bogen.

Jeg bad mine forældre læse bogen for mig igen og igen, jeg var klædt ud som Mikkel Ræv til fastelavn, og jeg ”spillede” på guitar og sang alle sangene om og om igen i en uendelig opførsel, som mine forældre skiftevis blev bedt om at deltage i eller være publikum til.

Når de til sidst fik nok og sagde: ”Nej, Therese. Nu stopper vi. Nu er vi ikke Klatremus og bagermester Harepus mere. Nu er vi din far og mor”, svarede jeg ufortrødent: ”Ja, ja Klatremus.”

Selv i dag kan jeg mærke vanviddet komme op i mig, når jeg hører introen til teaterstykket fra dengang.

Jeg har selv svært ved at forklare, hvorfor netop denne historie greb mig sådan. Men den satte i hvert fald et eller andet i gang i mig og gjorde mig hooked på historier og forestillinger.

Fra en voksens perspektiv tænker jeg, at noget af dens magi kommer af det som gælder for alle de bedste børnebøger: at den ikke taler ned til børn, hverken i sproget eller i selve fortællingen.

Og selvom den er til børn, er der noget på spil. Derudover er der klogskab og visdom, som et barn kan bide mærke i og tage med sig. For eksempel:

”Man kunne have det så godt i skoven, hvis alle var venner, og de store lod de små være i fred. Så kunne de store hjælpe de små, og de små kunne hjælpe de store, for der er meget, de små kan, som de store ikke kan.”

”Stjålne kager smager surt, men de kager man ærligt og redeligt har købt, de smager sødt”.

”Gjort er gjort og spist er spist”.

Og netop den kombination, en underholdende og troværdig fortælling med lige dele fare, frygt og glæde, og nogle visdomsord man kan tage med sig videre, er jo stadig det der karakteriserer en god bog og læseoplevelse, når man læser som voksen.

Bogen kan købes her.

Thorbjørn Egner er desuden også forfatteren bag to andre fantastiske bøger, jeg elskede som barn: “Folk og røvere i Kardemommeby” og “Karius og Baktus” (indeholder reklamelinks)

 

2. Alle vi børn i Bulderby af Astrid Lindgren

 

Alle vi børn i Bulderby af Astrid Lindgren. Forlaget Gyldendal.

Det er selvfølgelig umuligt at vælge mellem Astrid Lindgrens bøger, for de er alle sammen klassikere i deres egen ret. Men den af hendes bøger, som jeg først og fremmest forbinder med min barndom er ”Alle vi børn i Bulderby”, fordi min mor holdt særlig meget af at læse den højt for mig.

Den handler om børnene på tre nabogårde, som er hinandens nærmeste venner og som oplever forskellige ting sammen. Der er hverken magiske væsner eller overnaturlige evner på spil, og de eventyr børnene kommer ud på, kommer af leg og af helt almindelige hverdagsoplevelser for børn.

De skal f.eks. gå til købmanden, hente sko hos skomageren eller ud og lege i naturen. Men historierne er ikke desto mindre nærværende, underholderende og mindeværdige.

Astrid Lindgrens sans for børns univers var så stort, at hendes fortællinger er eviggyldige og universelle. De er morsomme og medrivende både for børn og voksne, selv så længe efter de blev skrevet og fra den verden, de oprindeligt blev skrevet om.

Meget ligger i replikken, men på en måde som folk i alle aldre kan sætte pris på. Det er rolige, trygge og sjove fortællinger om identificerbare børnekarakterer i et skønt univers, jeg som barn elskede at være i.

Bogen kan købes her.

 

3. Den lille satan og hans far af Sigrid og Ulla Dahlerup

Den lille Satan og hans far af Sigrid og Ulla Dahlerup. Forlaget Gyldendal. Foto: Privat

Den lille satan og hans far er en temmelig dyster børnebog, som jeg kan huske, at jeg forbandt med stor uhygge, men også fascination. Den er nok den mest ukendte på listen, men i virkeligheden er den udover Thorbjørn Egners bøger, den børnebog der har gjort det største indtryk på mig.

Den handler om to fattige søskende, der får en meget ond og sur stedfar, der er en trold. F.eks. smider han halvdelen af kaffen fra sin kaffekop op på tapetet, fordi børnenes mor har købt det uden at spørge ham om lov.

Han er også nærig og holder øje med fyret, så moderen ikke kan gå ned og skrue op for varmen i huset. Hun og børnene må bare gå med skitøj indendørs.

Når der kommer gæster til ham, bliver familien imidlertid instrueret i at vise et helt andet billede af, hvad der foregår i hjemmet og hvordan forholdet til stedbørnene er.

Der er altså tale om en vaskeægte tyran, der er undertrykker sin familie, fordi han kan.

En dag bliver det dog for meget på børnene, som rejser ud i verden for at finde en ny vilje til deres mor.

På samme måde som Harry Potter og lignende børnebøger, bidrager bogen med nogle perspektiver på menneskers ondskab og kampen mod det onde, som gør et stort indtryk, men som børn sagtens kan rumme og har brug for, mens de vokser op.

Gode børnebøger klæder også én på til at håndtere livet og andre mennesker.

 

4. Orla Frø-snapper af Ole Lund Kirkegaard

 

Orla Frø-Snapper af Ole Lund Kirkegaard. Forlaget Gyldendal.

Ole Lund Kirkegaards værker er klassikere inden for dansk børnelitteratur og tæller blandt andre ”Lille Virgil”, ”Otte er et næsehorn”, ”Frode – og alle de andre rødder”, ”Hodja fra Pjort”, ”Gummi-Tarzan” og ”Albert”. Jeg læste dem alle som barn, men det var nok ”Orla Frø-snapper”, som interesserede mig mest.

Alle Lund Kirkegaards hovedpersoner er anti-helte. Det er børn, som ofte bliver drillet af de større børn og undertrykt af de voksne, fordi de ikke er stærke nok, hurtige nok eller bare fordi de er børn. De ender dog med at få skovlen under deres plageånder ved hjælp af vid og kløgt. Den kloge narrer den mindre kloge.

Således også i Orla Frø-snapper, hvor hovedpersonen fortæller om sit liv i en mindre by med masser af store bøller, der altid er efter de små. Især frygter de Orla Frø-snapper. Men da et cirkus kommer til byen, giver det de små en mulighed for at komme af med deres ham.

Historierne er altid sjovt og levende fortalt, og man kan som barn sagtens forestille sig det hele. Men Ole Lund Kirkegaards egne fantastiske tegninger i de udgaver jeg læste, gør det næsten overflødigt.

Du kan købe bogen her.

 

5. Skammerens datter af Lene Kaaberbøl

 

Skammerens datter af Lene Kaaberbøl. Forlaget Forum.

Jeg var 12 år gammel, da skammerens datter kom ud i 2000, og jeg var vild med hovedpersonen Dina, som har arvet sin mors slægts evne til at få folk til at skamme sig over ting, de har gjort, bare de ser hende ind i øjnene. Det er et magtfuldt og brugbart redskab i en verden, der bliver domineret og kuet af ondskab fra dem, der har magten.

”Skammerens datter” er fantasy, og i modsætning til de øvrige bøger på listen bortset fra ”Den lille satan og hans far”, er der tale om en meget dramatisk handling i et alternativt univers til det, som almindelige børn lever i. Ikke desto mindre er der masser af identifikation. F.eks. med Dinas ensomhed og problemer med at passe ind, navnlig blandt hendes jævnaldrende.

Ikke mindst husker jeg en stor tilfredshed med at møde en stærk hovedperson med særlige evner og muligheder for at påvirke verden omkring sig i skikkelse af en pige.

Bog kan købes her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Tør du både skifte gear i bilen og i livet?