Hvornår har du sidst talt med din nabo?

Min bedstemors historie

Foto: Therese

Jeg kommer indimellem i en lille antikvarisk boghandel på Østerbro. Det er en lille bitte butik, fyldt fra gulv til loft med bøger og plader i alle mulige genrer og udgaver. Butikken er ret mørk, da det eneste vindue næsten er fyldt op med bøger, og der spiller altid en eller anden gammel plade, som ejeren gerne vil introducere kunderne for. Det er et specielt sted, der er ikke engang en dankort-automat!

Interiøret og musikken giver, sammen med de gamle bøger på hylderne med deres falmede rygge, et indtryk af, at man er trådt ind i en tidslomme eller en hemmelig hule, hvor navne og ord fra tidligere tider gemmer sig for det moderne liv ude på gaden. Herinde er de imidlertid i sikkerhed for glemsel og udslettelse.

Jeg elsker selvfølgelig også at stå med en helt frisk og nytrykt bog, som ingen andre har haft fingrene i endnu og som lyser i stærke farver og har et målgruppe-orienteret design.

Men der er også noget sjovt og særligt ved at ”arve” andres gamle bøger, som de ikke længere har brug for af den ene eller anden årsag, men som de alligevel ikke vil smide ud. Nu står de i stedet side om side med deres skjulte fortid og tidligere berøringer og venter.

Det kan være ret svært at finde rundt i de mange stakke af bøger i butikken, men jeg føler heller ikke, at det er meningen, at man skal gå systematisk til værks her. I stedet giver det mening at lade øjnene glide henover rækkerne, mens man bevæger sig en langsom runde rundt gennem det lille lokale. Man skal lade sig inspirere og overraske, når blikket pludselig falder på en glemt historie.

Da jeg fornylig var på besøg i butikken var det en lille, let falmet bog med titlen ”Min bedstemors historie”, som fangede mit blik. Jeg tog den ned fra hylden og blev igen overrasket over, hvordan hjernen nogle gange afkoder ting hurtigere end man kan fatte.

Bogen er redigeret af historie-journalist Liv Thomsen, som jeg er stor fan af og som jeg har lavet interview med som journalist. Derudover var der blandt bidragsyderne velkendte navne, som gjorde mig endnu mere interesseret i at læse bogen.

Jeg købte den straks og satte den på min læseliste. Da jeg endelig nåede til den, læste jeg den på nogle få timer. Jeg kunne ikke lægge den fra mig. Både fordi de 12 bidragsydere fortalte så godt om deres meget forskellige og skønne bedstemødre, men også fordi en bog med den titel får én til at tænke på sine egne bedstemødre og de minder, man har med dem.

Jeg er så heldig, at jeg har haft et tæt forthold til begge mine bedstemødre, som altid har støttet mig og interesseret sig ubetinget for mig fra den dag jeg blev født.

Jeg så dem begge en hel del i løbet af min barndom og beundrede dem begge to. Det gør jeg stadig. Men allerede som barn oplevede jeg dem som stærke kvinder og forbilleder, og mens jeg lærte dem at kende, indoptog jeg deres forskellige værdier og tilgange til livet som vigtige bidrag til mit eget liv.

Af min mormor har jeg lært at hvile i mig selv og at fastholde en indre styrke og selvrespekt, som ingen kan knække, uanset hvor meget de prøver. Hun lærte mig også, at man ikke mister noget af sig selv ved at give andre selvtillid og ros. I en anden tid, et andet sted kunne hun være blevet en dygtig spirituel eller politisk leder, som mennesker søgte til for at få råd, støtte og beskyttelse hos.

Af min farmor har jeg lært, at livet skal fyldes med liv. Hun er hele vejen igennem gået målrettet efter at opleve så meget morsomt som muligt, om hun så selv skal stå for det. Der er ingen som min farmor, som kan få en dramatisk og fantastisk fortælling ud af, hvad som helst. Det gør hende også i stand til at sætte farver på andre mennesker og deres liv, når de er sammen med hende.

Læs også: Hvornår har du sidst talt med din nabo?

Det er uden tvivl en af grundene til, at hun altid har været et samlingspunkt for nye og gamle venner, familie og mennesker, som hun slet ikke kender, men som føler, at de kender hende.

Hun har også lært mig, at det er passionen for at leve og for at finde og grine af det sjove og ekstraordinære, der kan få et menneske til at overleve de utroligste ting.

Det er stadig en stor sorg for mig, at jeg mistede min mormor i 2009, men jeg er meget taknemmelig for, at jeg fik muligheden for at kende hende så længe, som jeg gjorde. Hun vil altid være en del af mig og mit liv. Og det vil min farmor, som jeg heldigvis stadig har, også. Jeg kender deres historier.

I ”Min bedstemors historie” fortæller 12 kvinder, heriblandt Leonora Christina Skov, Jytte Borberg, Lisbeth Knudsen og Özlem Sara Cekic om den ene af eller begge deres bedstemødre. Der er stor forskel på, hvad de forskellige bedstemødre har betydet for deres barnebarn og hvordan de har varetaget rollen som bedstemor.

Disse kvinder har været meget forskellige mennesker, og deres liv har set forskelligt ud og udspillet sig forskellige steder i Danmark og i udlandet. Der er således langt fra Anne Knudsens mormor, der var vred til Lisbeth Knudsens mormor, som ligner det klassiske bedstemorideal, til Özlem Sara Cekics modige mormor i Tyrkiet.

Bogen viser dermed det ret indlysende, men ikke desto mindre væsentlige, at mærkatet ”bedstemor” dækker over meget forskellige kvindeliv, som kan være værdifuldt for os alle at granske i.

Men det er ikke så meget det overordnede tema, som gør bogen interessant. Det er derimod den unikke og begavede vinkel med at lade disse markante kvinder fortælle om deres formødre, og derigennem om tidligere generationer af kvinder og deres liv, set fra barnebarnets perspektiv. Det giver nemlig fortællingerne og deres hovedpersoner et særlig fortroligt og ærligt skær.

Forholdet mellem børn og forældre er kompliceret, men bedsteforældre og børnebørn har en anden og mere fri forbindelse, fordi der ofte ikke er blandet ansvar og opdragelse ind i forholdet.

Dermed ikke sagt, at bedsteforældre, herunder bedstemødre, ikke begår fejl eller kan være frustrerende. Men der er nok en større tilgivelse og forståelse end den der bliver tildelt mellem børn og forældre.

Hvorfor? Måske fordi vi netop som børnebørn og bedsteforældre får mulighed for at se hinanden lidt mere klart, uafhængigt af fastlåste roller som børn og voksne, men som dem vi egentlig er. Det er i hvert fald min oplevelse.

Hvad var din bedstemors historie?

 

 

“Min bedstemors historie” kan købes her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Hvornår har du sidst talt med din nabo?